18 år - og overvægtig

#1 af bruger slettet

hej.
jeg er en pige på 18 år, som har været overvægtig stortset hele mit liv.
jeg er altid blevet mobbet, og har mange gange prøvet slankekure mm.
jeg tog et år på efterskole som 16 årig, og på et år, blev 96 kg. til 82. men pludselig, som 18 årig og efter jeg har mødt min kæreste, vejer jeg 107.

Jeg synes dte er forfærdeligt pinligt jeg jeg er ude at shoppe med mine veninder, og bare at tage ud med dem.
som 18 årig vil man self ha moderne tøj, og se skide smart ud, og slank og feminin.
men jeg føler mig ikke rigtig nogen af delene.

er der andre der har det som mig?

jeg vil rigtig gerne tabe mig 30 kilo. så jeg kommer til at veje 77 kg. Jeg er 183 cm, så jeg er ret høj alligevel.

jeg er rigtig ked af min vægt, og er bange for at jeg ikke kan gennemføre denne 'slankekur' også...

Michelle, 18

#2 af PostED (slettet)

Jeg kan godt forstå du er ked af din vægt og gerne vil tabe dig. Vi er mange i samme båd.

Det vigtigste er at gøre det på den rigtige måde og sørge for at du får nok energi, men ikke for meget. -Og som en ven jeg har, der er biopat siger: "motion er det bedste kostråd". Det vil du også kunne se her på siden, det er virkelig noget der batter, hvis du dyrker godt med motion ved siden af.

Hvis du ikke ved noget om ernæring i forvejen, så er det en god idé hvis du skaffer dig lidt grundviden inden du går igang, så sparer du dig selv for en masse "fejl".

Jeg forstår ud fra det du skriver at du har været på mange "slankekure" som du ikke gennemførte - og måske er forklaringen på hvorfor, i selv samme sætning. Slankekure virker nemlig ikke, det gør livsstilsændringer og kostomlægning derimod. Var det det der skete på efterskolen måske?

Hvis man har været overvægtig i mange år, ens familie er det, det ikke er lykkedes at tabe vægt osv. så kan det være en stor opgave at vende vægtkurven (Dermed ikke sagt at du ikke kan gøre det alene - det er der rigtigt mange der gør) - og jeg tror det kan være en god investering at konsultere en diætist eller måske endnu bedre en ernæringsterapeut. Det ville jeg selv gøre, hvis jeg havde mulighed for det. Ligesom jeg går til lægen, tandlægen og fyrioterapeuten, hvis jeg har brug for deres hjælp og ekspertise. -Og faktisk, så synes jeg det er det første du skal gøre. Gå til lægen, bed om et sundhedstjek, bliv tjekket for PCO og andet stads der kan være skyld i overvægten.

-Og så klø på, med masser af tålmodighed - og vær med på torsdagsvejning/målning her i Vægttab 10+

Håber du kan bruge noget af alt det jeg har fået griflet ned.

Held og lykke :D

#3 af Aeriz (slettet)

Hej! Jeg er også en overvægtig ung pige (på 21 godt nok..) mit mål er at tabe 15 kg, dem tog jeg nemlig på da jeg fandt min kæreste for tre år siden.. Så pas på! Jeg blev snydt af at jeg begyndte at spise den samme mængde mad som ham.. Og da jeg kun er 160 høj så gik tog jeg jo altså på. Jeg har tabt mig 8 kg ved hjælp af denne side og mig selv så det tror jeg også at du kan! Det gælder om at lave små ændringer af gangen - jeg skiftede over til sukkerfri sodavan og begyndte kun at spise 1 portion.. i stedet for fire! og nu går det i fuld fart derudaf. I starten var jeg lidt sulten engang i mellem (fordi jeg insisterer på at spise lige det jeg vil og derfor ikke kan få så meget af det.) men det går over efter en uge eller to, så fat mod! Det ER muligt! Også vil jeg råde dig til at sætte dig nogle "mellem mål" for at holde motivationen, f.eks først at sætte dig målet at tabe dig 10 kg. Min motivation begyndte faktisk da min mor lovede mig et par cowboybukser (jeg kunne ikke passe dem i normale størrelser længere!) hvis jeg tabte mig 10 kg. Så måske er der hjælp at hente hos familien. Du kan jo prøve at spørge!
Jeg siger god vind ihvertfald! Der er håb derude!

#4 af iakob

Velkommen til.

Jeg kan godt nikke genkendende til meget af det du siger. At stå i et prøverum og synes man ligner en spærreballon ligegyldigt hvad man komme i - det er ikke fedt.

PostED har ret - du skal ikke tænke på dette som en kur, men som en livsstilsændring. Det er arbejde - et stort arbejde - du skal igang med. Der sker ulykker undervejs (ups, der røj en pizza ned) og tilbagegang (hov, der kom 2 kilo på selvom jeg har levet meget sundt) og det må man bare lære at tage med og fortsætte ufortrødent. De ting *vil* ske.

Livsstilsændring er mere end bare at spise anderledes. Det er også mere end at begynde at motionere - selvom de to ting naturligvis er de vigtigste ting. Jeg vil gerne anbefale denne bog: bookdepository.co.uk Jeg har selv købt den og brugt den mens jeg tabte mig - og jeg planlægger at læse den årligt fremover. Den handler om cognitiv terapi - hvordan man ændrer sit tankesæt og sin livsstil således at man virkelig får indarbejdet en ny livsstil ved at *tænke* anderledes og at gøre ting anderledes (istedet for bare at lægge en tynd lag sund fernis over sit liv i den korte periode hvor man er på kur). Det handler om at man skal indarbejde og opøve sig i en livsstil der holder een sund og slank resten af livet.

Det *er* hårdt arbejde.

En anden ting du skal være opmærksom på det er at mange mennesker spiser med følelserne. For mit vedkommende var det selvmedlidenhed og indestængte og uforløste følelser som følge af at være konfliktsky. Det kan være en rigtig god idé at prøve at indentificere de følelser der får dig til at gribe ud efter slikposen (eller hvad du nu griber til). Når du har erkendt problemet så kan du prøve at bore i de bagvedliggende årsager (jeg blev også moppet, jeg havde en søster som var meget syg i en periode og derfor blev jeg lidt overset af mine forældre).

De bagvedliggende årsager skal du så håndtere (jeg tilgav mine klassekammerater fordi både de og jeg nu var andre personer end de børn vi var dengang og fordi de dumme mennesker da ikke skulle have magt nok over mig til at jeg skulle forblive fed. Jeg tilgav mine forældre - de gjorde hvad de kunne og min søster var virkelig meget syg etc etc).

Hvis det er selvmedlidenhed du døjer med, så bør du få dig et mantra, som hedder: "Det er ikke synd for mig". Sig det til dig selv om og om igen. Hvis du kan mærke at du er ved at knække sammen overfor en fristelse så sig til dig selv: "Det er ikke synd for mig at jeg ikke må få et stykke kage (mere) - det er godt for mig at jeg ikke tager den. Jeg vil have det meget bedre bagefter". Hvis du har levet sundt og har smileys over hele linien på madital og vægten alligevel ikke falder - eller ligefrem stiger - så sig: "Det er ikke synd for mig. Jeg arbejder på at få det bedre og hvad jeg gør nu er bedre end hvad jeg gjorde før. Belønningen skal nok komme". Hvis du har spist noget uplanlagt usundt så sig: "Det er ikke synd for mig. Jeg spiser ikke mere nu før næste måltid og da spiser jeg bare normalt. Denne lille set-back kan ikke ses om 3 dage alligevel".

Endeligt så synes jeg du skal overveje at snakke med dine forældre. Især den som står for madlavningen hvis du bor hjemme eller spiser der tit. Overvej selv at få en ugentlig maddag hvor du står for maden. Fortæl dine omgivelser om dine planer - ikke at du går på kur og vil tabe 30 kilo, men at du vil leve sundere, dyrke motion og så fortæl dem hvordan de kan hjælpe dig. Søg også deres råd.

Jeg har f.eks. fortalt min mand at jeg *skal* have mindst 100 gram grøntsager til hvert aftensmad og at jeg ikke spiser hvidt brød til hverdag. Vi er også enige om at lave fedtfattig mad - det fedtrige drysses så på (han får fetaost, hvidt brød, fed leverposteg mv - det kommer bare ikke i gryderne).

Snak med din kæreste. Formentlig bruger du meget tid sammen med ham og han har brug for at vide hvordan han skal forholde sig - og at han godt kan forvente visse humørsvingninger sammen med vægtudsving. Han har også brug for at vide det, hvis han har vaner han skal lægge til side - jeg aftalte f.eks. med min mand at han ikke måtte spise chips i min nærhed og at han skulle bortskaffe beviserne (pose, skål, rester) så jeg ikke fandt dem. Din kæreste kan sagtens blive ved med at spise kage, slik, chips og drikke øl - men find ud af hvad der frister dig over evne og find så sammen et kompromis så det ikke sker.

Har du et slikskab? Ryd det op. Giv det væk eller smid det ud! Det er i orden med en ugentlig slikdag (eller et lille stykke hvert aften). Men det man ikke har i huset kan ikke friste - så køb den mængde ind du skal bruge når du skal bruge den. Du skal se, det er såmænd lige så billigt fordi mængden man køber så også blive mindre.

#5 af iakob

Jeg glemte at nævne at et lægebesøg kunne være en god idé. Ud over at komme med deciderede råd kan han eller hun måske også give dig nogle tilbud. Kommunerne er jo ved at blive opmærksom på problemet og måske kan du få hjælp til et besøg hos en diætist eller motion.

En status nu med vægt, fedtprocent, blodtryk, kolestorol etc etc kan også være en god idé - så kan du for eftertiden få et årligt lægebesøg hvor du får disse ting checket (i hvert tilfælde indtil din BMI er normalt, så vil hun nok ikke måle fedtprocenten mere for dig).

Det årlige lægebegøg er for mit vedkommende sidste bastion mod fedme. Før det kommer daglige/ugentlige vejninger og tøjets størrelse.

Overvej også at lave en dagbog/blog hvor du skriver gode og dårlige oplevelser og følelser ned. Sådan een kan være guld værd - man læser om de gode dage på de dårlige dage og omvendt.

#6 af Easy (slettet)

Åh iakob...du ER bare GO'.
Hende kan du få meget ud af at lytte til Michelle :-)))