det er åbenbart ikke meningen

#1 af lhl1968

at jeg skal igang endnu :( Først så dør min mormor og skal bisættes. Så småder jeg min ryg så jeg næsten ikke kan bruge den uden at det gør ondt og nu har jeg fået en kraftig forstuvning i anklen på højre for. Føler bare at jeg er ramt af uheld hele tiden for tiden. Vil bare så gerne i gang med at tabe mig oh dyrke noget motion :(

#2 af bruger slettet

Først må jeg sige at jeg er ked af det på dine vejne. MEN dernæst må jeg sige....

1) Livet er fuld af undskyldninger. Jeg tror jeg hele tiden kan finde på en grund til livet er imod min kur- det kan være dødsfald, sygdom osv.
Undskyld mig men hvad har din mormors død med din slankekur at gøre? Og selvom du bliver skadet, er der vel ikke nogen der står og hælder fedt ned i halsen på dig? Jeg tror ikke på man kan tabe sig før man lærer at sætte sig ud over den der offer-rolle. Vi har alle altid valg.
2) Det ene udelukker ikke det andet. Nu kan jeg se du er i den ret tunge ende, så du kan sagtens tabe dig uden motion. Din basale forbrænding er ret høj. Spis sundt, det lønner sig og integrer motionen, når din ankel er parat.

jeg tror du trænger til en opsang...

#3 af fruensvilje (slettet)

Hej Chiffi...

Hvor er det dog trist mht. din mormor og dine skader...

Men som AmalieZaar er inde på, så kan du altså sagtens lave en kostomlægning, selvom du er skadet. Jeg har selv tabt mig 8,1 kg fra 25/8 udelukkende ved hjælp af kostomlægning, da jeg ikke kan motionere særligt meget pga. mit handicap.

Så bare igang med grøntsager og op med humøret ;-)

#4 af lhl1968

er virkelig imponeret over at du har tabt så meget. tillykke med det og jeg jeg trænger nok til en opsang. har en tendens til at spise med følelserne når jeg ikke har det godt og når jeg føler at alt går mig imod. det går bare ikke. min datter vil gå ernæringens vej efter hun er færdig med at læse til sygeplejske og det siger hun er fordi jeg altid har interesseret mig for kost og det har åbenbart påvikret hende meget positivt. har bare tabt mig selv et sted på vejen, så der er ikke andet at gøre end at samle mig selv op og leve fornuftigt igen. dengang fik jeg masser af motion hver dag og spiste rimeligt fornuftigt til hverdag og spiste kun usundt + sodavand i weekenden. vil gerne der hen igen.

#5 af fruensvilje (slettet)

det skal du også nok komme, kære Chiffi.

Jeg har også haft en tendens til at spise med følelserne. Men jeg har erkendt, at der kun er mig, til at tage ansvar for mit liv. Det højner jo heller ikke ens selvtillid, at man vejer alt for meget.

Prøv at sætte dig selv et lille mål - start i det små, hvis du ikke kan overskue at ligge hele din kost om. På et tidspunkt vil der gå sport i det og du bliver mere og mere motiveret - specielt når du har opnået dit mål.

Jeg tror på dig Chiffi - find dig selv og tag krigen op med de overflødige kilos. Du skal nok klare det... Held og lykke

#6 af bruger slettet

Jeg har også vejet 20 kg mere end jeg gør nu- for et par år siden. Og selvom mit blot er en vægtvedligeholdelse nu, er det da stadig en evig kamp. Jeg kan aldrig falde tilbage og ikke være opmærksom (jo gjorde det i fredags i en brandert og det har ligesom smadret min weekend i og med jeg har været sulten og tænkt på mad konstant) Men ja, ser bare ikke andre alternativer. det er desværre ikke let arbejde. men arbejdet kommer en til gode. tro mig- det gør det virkelig. Og kan godt huske da jeg selv gik i gang, hvor uoverskueligt det til tider kunne føles fordi man led en masse afsavn , men man var jo ikke derhenne hvor man gerne ville være endnu. Jeg tror det er vigtigt man finder sin måde at gøre det på. Jeg har fx. droppet alt der hedder slik, chokolade, kage, fastfood you name it, men spiser så alt det frugt jeg overhoved kan og til tider en del tørret frugt og nødder. Nu tænker jeg ikke længere på de ting jeg spiste- har glemt smagen og ved at spise som jeg gør nu får jeg sjældent mere end 2500 kcal de dage jeg virkelig har ædt igennem. Det eneste der faktisk trækker kcal op i den røde zone er alkohol, men igen enhver har sin egen måde. Det vigtigste er virkelig det med at gøre sig sit ansvar bevidst! Der er ikke andre alternativer med mindre man vil være fed resten af livet.
Man kan vide alt om sund mad og motion; det sværeste er at gøre det til handling. Jeg tror det handler om at finde ting der kan kompensere for den glæde du netop føler ved mad. Min er fx.dans; små belønninger under vejs er også en god motivationsfaktor- nyt tøj- generelt det der med at gøre sig lækker, for helt ærligt: Hvor meget har man lyst til at grovæde, hvis man har en stram kjole på og en masse makeup etc etc??
jeg tror lidt det her indlæg blev en sludder for en sladder. Men brug forummet. jeg bruger det- jeg synes også det til tider er pokkers hårdt og ville ønske jeg var en mand med 4000 kcal-forbrænding, men det er nok konsekvensen ved at leve i et overflodssamfund hvor vi kan få hvad vi vil ha´til hver en tid UDEN vi behøver at bevæge os det mindste.

#7 af iakob

Jeg har også spist med følelserne, især ud af selvmedlidenhed.

Det er noget man skal arbejde med fordi man kan kun nægte sig selv noget så længe. Min erfaring siger at jeg kunne være streng mod mig selv i et stykke tid, men så syntes jeg det var synd for mig og så spiste jeg en masse usundt fordi at det også var synd for mig at jeg var på kur.

Stress kan også få een til at spise en masse sukker - både fordi det beroliger een og fordi det trøster.

Det bedste du kan gøre for dig selv - ud over at lægge dine kostvaner om trinvist i små trin så du langsomt vænner dig til kostomlægningen og ikke skal kæmpe med for store ændringer - det er faktik at tage fat på hvorfor du spiser når du føler på en bestemt måde.

Hvilke(n) følelse(r) får dig til at spise?
Ofte vil det nok være følelser som man ikke får behandlet på anden vis. Hvis andre f.eks. behandler een dårligt og man ikke får sagt fra og gjort sine grænser klar for andre så kan man trøstespise lidt i stedet. Hvis det er tilfældet så er det lidt bedre at lære at sige fra overfor sine omgivelser. Jeg er også konfliktsky og vil enten helst gå min vej fra en konflikt eller bare give efter.. men den går ikke fordi det får mig til at trøstespise. Så nu skændes min mand og jeg lidt mere, til gengæld får jeg luft for mine følelser :-)

Det er svært og det koster især sved og tårer (og lidt blod) sådan at konfrontere sine egne skeletter. Men man bliver nødt til at tage fat i årsagen til at man spiser med sine følelser, hvis man skal undgå at falde tilbage i gamle vaner og blev fed igen, når selve kuren er overstået.

#8 af bruger slettet

jeg tror altså alle på et eller andet tidspunkt og i højere eller lavere grad bruger mad som kompensationsmiddel. jeg tror man skal passe på med at sygeliggøre eller gøre sig selv til et tilfælde/offer e.lign af den årsag

#9 af lhl1968

10000 tak for de søde svar. vil tage dem til mig og finde ud af hvordan jeg kan lade være med at spise med følelserne. jeg tror mit største problem ligger i at jeg er meget ensom om aften når jeg har fri fra arbejde og i de weekender jeg ikke er over hos kæresten, så har jeg en tendens til at trøste spise og det er nød til at stoppe.

#10 af iakob

Det lyder rigtig. Kedsomhed og ensomhed kan godt få een til at spise lidt ekstra. Har du en hobby? Ellers så kan du måske finde et eller andet der kan aktivere dig. Ud over at man ikke bruger kalorier når man sidder ved computeren eller TVet så er det også lidt nemmere at putte noget i munden end hvis man hopper foran Wii Fit eller maler et maleri, går til korsang eller går i fitness center.