"Du har da tabt dig!"

#1 af mopsie

Imorgen når jeg vejer mig har jeg forhåbentligt tabt mig mere end 13 kilo og er kommet på den rigtig side af 100 kg, hvilket er helt fantastisk og jeg er meget glad for at det endelig er lykkedes mig at komme ordentligt igang med en ændring i min livsstil.

Men fra og med imorgen og resten af ugen skal jeg til en masse arrangementer fødselsdage og andre fester med folk som jeg ikke har set i lang tid, jeg er efterhånden begyndt at få en del kommentare fra folk om mit vægttab, og kan nok heller ikke undgå at der kommer nogle kommentarer i den kommende uge. Jeg burde nok bare sole mig i opmærksomheden og være glad for komplimenterne. Men mit selvværd er nok ikke så godt. Jeg hader at folk skal rose mig for noget jeg burde have gjort for længe siden.

Jeg syntes også at det lægger et pres på mig, folk kigger mig over skulderen for at se om jeg tager et stykke kage til kaffen. Næste gang de ser mig vil de sikkert forvente et endnu større vægttab - Kan huske alt dette fra dengang jeg fulgte DDV og nåede at tabe mig 18 kg. Ville ønske man kunne tabe sig i "stilhed".

Er der nogle af jer der har nogle gode råd til hvordan jeg skal håndtere den uundgåelige situation?

#2 af iakob

Tillykke med vægttabet.

Jeg synes du skal arbejde lidt med din holdning til dit vægttab. Du skriver at du ikke bryder dig om at få ros for noget som du skulle have gjort for længe siden - det er en meget negativ holdning til dit eget arbejde.

Det kan da godt være du skulle have gjort det for længe siden - jeg ærgrer mig da også over at jeg slæbte rundt på overvægt i over 20 år før jeg fik gjort noget ved det. Men faktum er jo at det slet ikke er så nemt at tabe sig (eller at holde mer-vægten af). Hvis det var nemt, så ville vi jo netop have gjort det for længe siden. Det var jo ikke fordi vi ikke ønskede at tabe os. Det er svært at tabe sig - det har taget mig over 6 år at tage mig sammen til at gøre noget seriøst ved min vægt fra den dag hvor jeg fik at vide at jeg havde en skæv ryghvirlven som kunne gøre mig invalid når jeg blev ældre hvis jeg ikke tabte mig. Jeg fik bare ondt af mig selv og voldspiste endnu mere i stedet.

Det er rigtig svært at tabe sig. I hvert tilfælde for nogen. Det er altid nemmere for andre (især dem der ikke selv skal gøre arbejdet) og set i baglyset synes jeg da heller ikke det var så svært. Men det var det altså.

Så jeg synes du skal anerkende din egen indsats.

Mht til festerne, så vil jeg råde dig til at lade være med at tænke for dybt over det folk siger - især dem der aldrig har prøvet at skulle tabe sig meget. De fleste vil bare gerne være høflige og venlige og mange kommer rigtig uheldigt afsted med det, hvis det de siger skal analyseres igennem. Desuden vil jeg foreslå dig en lille øvelse - prøv at tage komplimenterne på den pæne, flotte måde.

Jeg hørte engang en mand i radioen sige at danske kvinder er rigtig dårlige til at tage mod komplimenter (jeg husker jeg mente at det nok var fordi vi ikke var øvede ;) - men det passede i hvert tilfælde på mig. Jeg er blevet meget bedre til at smile og sige pænt tak - uden hverken forklaringer, bortforklaringer eller forklejnelser.

Jeg kan godt forstå at du synes der ligger et pres på dig. Jeg kan også få det helt dårligt over de små 300 kollegaer som vil lægge mærke til hvis jeg tager på igen - for ikke at tale om mine venner og min familie som bestemt ikke vil lade det ske uden at kommentere det. Men det må man jo tage med.

For mig har det været lidt af en pervers fornøjelse at spise for meget til fester og så tabe mig alligevel. Så kan de bare snakke, kan de. Jeg ved at det er hverdagen som tæller og jeg ved at jeg til fester slet ikke spiser så meget som jeg gjorde engang. Jeg har for længst gjort op med mig selv at de mennesker hvis meninger om mig betyder noget som helst for mig - ja de mennesker er altså mine nærmeste og de betragter mig ikke på den måde du nævner.

Jeg ved ikke om du kan bruge det her til noget.

Jeg har et sidste råd.Planlæg på forhånd hvad du vil spise til fødselsdagen. Tag evt et stykke frugt med i tasken som du kan spise, hvis du får lyst til mere. Og når der er hverdage mellem fødselsdagene og også efter den sidste fødselsdag, så kan det være en rigtig god idé at have en plan for hvad man vil spise og ikke mindst - at maden er forholdsvis nem at gå til - og også gerne lækkert og pænt anrettet. Forvent du er lidt mere sulten og tillad dig selv lidt mere af det sunde - så risikerer du ikke at gå amok i de usunde sen om aftenen.

#3 af KarinaHadsten (slettet)

Tillykke med det flotte vægttab.

Jeg kan godt se lidt hvad du mener. Det med hvad andre tænker har da tit holdt mig lidt på den rigtige sti i forhold til ikke at overspise, så det har jeg egentlig set som noget positivt. Men derfor behøver det jo ikke betyde at du SLET ikke kan spise noget. Gør som Iakob siger - planlæg så vidt muligt på forhånd hvad du vil spise og hold dig til det. Hvis du planlægger med at spise et enkelt stykke kage tror jeg ikke der er nogle der ser skævt til dig af den grund. De vil sikkert tænke at det er flot at du har tabt dig og at det er dejligt at se at du ikke er helt frelst i forhold til at være totalt fanatisk. Det ville jeg i hvert tilfælde selv. Nogle gange kan man godt blive lidt irriteret hvis nogle folk bliver fanatiske - specielt hvis man kan se at indsatsen ikke virker, så man dermed kan regne ud at det jo ikke er sådan de lever til dagligt. Så er det for mig at se bedre at de ser at man tager et stykke kage til en festlig lejlighed, men samtidig kan se af vægten at det nok ikke er hverdagskost. Giver det mening.

Summa sumarum - hvis du har lyst til at tage et stykke kage til de fester du skal til - så gør det. Men pas på med overspisning. Og så sørg for at komme tilbage på sporet så snart det er hverdag igen.

#4 af veile

Jeg hader også når nogen kommenterer mit vægttab. Hvis jeg kunne gøre det i dyb hemmelig ville jeg vælge det. Jeg fortalte heller ikke nogen (bortset fra familien) om projektet, før de selv begyndte at bemærke det.
Jeg er dog blevet bedre til at smile og takke.
I forhold til at spise, ser jeg det også som en sejr hvis man kan se at jeg spiser (forholdsvist) normalt, bare i små mængder. Men jeg er da omærksom på at man lægger mærke til at jeg spiser is "mon hun er faldet i igen" osv......

Men så længe jeg er sikker på at jeg har kontrol over indtaget og vægten, og derfor også sikker på at jeg kan modbevise deres (formodede) spådomme. Så tager jeg det med løftet pande.

mht at du skulle have gjort det for længe siden. Vil jeg sige at man kun kan handle på det man ved og som den man er. Hvis man ikke er klar, eller stadig tror at man "bare skal tage sig sammen", så sker det bare ikke......

#5 af mopsie

Tusind tak for de gode råd, det er altid rart at få at vide at man ikke er den eneste der har svært ved at tage komplimenter.

Iakob; du er nu god til at give en lille peptalk, jeg skal nok prøve at se lidt mere positivt på det jeg udretter i øjeblikket. For det er sgu ret stort det jeg har gang i. Det er noget der også gerne på sigt skal rykke lidt på min selvtillid. Som overvægtig har jeg nok en tendens til at prøve at krybe langs væggen, og jeg kunne da godt tænke mig at blive mere udadvendt og mere tilfreds med mig selv.

Jeg startede dagen med at lave min ugentlige vejning. Jeg havde nået mit mål som gjorde at jeg kunne sige farvel til 0,1 ton klubben, det giver et kick at have nået sit mål, og det at sige farvel til 3 cifre foran kommaet er jo ikke helt tosset. Så armene i vejret. Senere skulle jeg ses med en veninde jeg ikke har set et par uger, det første hun sagde var at jeg så sgu godt ud. Hun er typen der ikke der ville sige det med ved mindre at hun mente det, så jeg smilte og sagde tak, og tog det til mig.

Jeg skulle til den første af ugens fødselsdage i dag, og dagen var startet godt. Jeg valgte at løbe mig en tur inden jeg skulle til at gøre mig klar til fødselsdagen, jeg samlede alle mine krafter i at være et rigtigt overskudmenneske, så i stedet for at at prøve at være gennemsigtig mens jeg løb, smilte jeg til alle dem jeg løb forbi, og tænk sig folk de smilte sgu igen.

Fuld af energi tog jeg et dejligt varmt bad da jeg kom hjem, jeg smurte mig ind i den dyre creme og fandt den gode (men desværre næsten tomme) parfume frem. Så selvtilliden var iorden da jeg skulle afsted.

Fremme ved fødselsdagen gik alt fint, det var et af de nemme arrangementer idag og der var ikke så mange mennesker, og jeg fik faktisk kun en kommentar. Og jeg tog igen jeres råd og smilte og takkede.

Så nu føler jeg mig faktisk meget godt rustet til de kommende arrangementer. Der har kun været et minus ved dagen idag, og det er at min ankel, efter at have vrikket om i lørdags, åbentbart ikke var helt klar, efter min løbetur har jeg desværre fået ondt igen. Så jeg er nok nødt til at stoppe et par uger før jeg prøver igen. Men heldigvis kommer min cykel snart tilbage fra cykelsmeden, så må jeg træde til i pedalerne istedet for.

#6 af iakob

Jeg er glad på dine vejne at du fik en så god oplevelse ud af dagen. Det er jo også sådan noget som giver een styrke og mod til at fortsætte med arbejdet.

Og husk nu at den gode oplevelse ikke kom af sig selv. Du gjorde faktisk et godt arbejde for at det skulle blive en god dag.

Træls med anklen, men selv der er du jo på den positive bølge ;-)

#7 af Kaktus (slettet)

Jeg kender godt det med egentlig helst at ville holde livsstilsændringen "hemmelig" / for sig selv, og det gjorde jeg også i starten.
Men på et tidspunkt begynder folk jo, at kunne se det, og siden har jeg besluttet mig for, at se det som en god mulighed for at blive "holdt lidt i ørerne".

Tror faktisk, at den allerstørste udfordring er mig selv. For jeg tror egentlig ikke at folk tænker alle de tanker jeg tillægger dem - men kan ikke lade være at "gætte på" hvad de tænker om mig.

Arbejder meget på, at se dette som min personlige kamp - og at være ligeglad med, hvad andre tænker. Evt. kommentarer glider jeg for det meste af på med et smil og et "tak". Men jeg kan godt mærke - som du? - at jeg ikke tager komplimentet til mig. Føler ikke at jeg "fortjener" det - men det kommer forhåbentlig med tiden.

Det gode ved forum her, er jo, at du med sikkerhed ved, at langt de fleste har været / er hvor du er, og kender til den daglige kamp - og det ER en evig kæmpen med sig selv.

Jeg har lige været igennem en uge med mange "festlige" arrangementer, men for det meste er disse arrangementer jo "kun" om aftenen. Resten af dagen er jo "min" og jeg kan gøre som jeg plejer - i fred og ro.

Indrømmet: jeg tilpasser mine dage efter hvem der kommer til arrangementet om aftenen = hvad jeg tror disse mennesker vil tænke om min "spisning"

Jeg har 2 strategier:
1) spiser mere "sundt" inden jeg tager afsted så jeg er mæt, og spiser ikke så meget til selve arrangementet.

2) spiser mindre i løbet af dagen, for så at spise lidt mere end vanligt til selve "festen"

Ved ikke om det giver mening, men det har i hvertfald hjulpet mig gennem ugen MED et vægttab trods mange aftener hvor jeg ikke var herre over, hvad der blev serveret.

Jeg synes, at du er meget hård ved dig selv, mopsie. Du har opnået et imponerende vægttab, og det kommer jo ikke af sig selv. Der er DIG, der ved benhårdt arbejde, har opnået det flotte resultat. Stor ros til dig :)
At du ikke gjorde det for længe siden, kender vi alle godt. Undskyldningerne er mange, men så en dag er man klar og går i krig - og i dit tilfælde med et fantastisk resultat allerede - Godt gået, og god fornøjelse til festerne :)

#8 af KarinaHadsten (slettet)

Mopsie - det er dejligt at høre at du har fået nogle gode oplevelser med dit vægttab. Du har jo god grund til at være stolt, så at tage en løbetur med oprejst pande og smile til dem du møder er jo bare fantastisk. Hvor er det godt at du fik en god oplevelse med det.

Den med at skulle have gjort det for længe siden kan jeg også tit tænke over. For ihhh hvor får man det bare bedre med sig selv. Men måske skal man lade være med at bruge en masse energi på at tænke på alt det man kunne have opnået af glæde hvis man havde gjort det tidligere og i stedet glæde sig over at man faktisk nåede at gøre noget ved det. Prøv at tænke på de mange som går gennem hele livet med overvægt og aldrig får sig taget sammen. Så er vi altså seje - vi har taget beslutningen og gør noget ved det NU.

#9 af mopsie

Lige en update nu hvor ugen er ved at være slut. Alle arrangementerne er gået godt mht til at takle folks kommentare. Der er kommet nogle stykker, jeg har smilet og takket for komplimenterne. Hvis folk er behyndt at fortælle historier om naboens datter der gjorde dit og deres onkel der gjorde dat, og det skal jeg simpelthen prøve har jeg smilt og prøvet at komme væk fra den pågældende person for at undgå at skulle til at diskutere ddv, ww o.l. Jeg er gider ikke skulle forsvare/diskutere min måde at gøre det på, for folk i min familie kender altid en bedre måde at gøre det på.

Desværre gik der lidt for meget ferie i min kost. Der har simpelthen været så meget i den foregående uge, så det eneste måltid jeg har spist hjemme har været min morgenmad, og jeg har simpelthen ikke været god nok at spise det rigtige, mer vil have mer. Så jeg skal vidst forberede mig på at vægten kan have lidt + i denne uge.

Men nu begynder hverdagen igen, min ferie er forbi. Jeg har fået min cykel tilbage fra reperation og glæder mig til at få lidt motion igen og jeg er klar til at tage fat på min dejlige, lækre og sunde kost igen. Det føltes bedst når jeg får den sunde mad. Jeg føler nærmest jeg kan mærke at kiloene springer på mig igen når jeg spiser usundt.

#10 af iakob

Jeg synes især det er bemærkelsesværdigt så meget mere sulten man er hele tiden når man spiser usundt. Det er som om kroppen reagerer på for mange umættede fedtsyrer og for meget sukker ved at kræve mere.

I øvrigt så kender jeg også godt det der med at man skal høre om andre folks bekendtes døtres hundelufteres problemer med vægten. Men det er altså ikke anderledes end hvis du fortæller at du arbejder med EDB - så tror folk at du yder gratis-hjælp i din fritid på deres PC og antager du er i stand til at gennemskue deres obskure windows-problemer. Eller hvis du er lærer og folk tror du gider høre om deres umulige unger eller tåbelige skoleoplevelser eller uinformerede meninger om nutidens folkeskole. Men sådan er folk bare og hvis man lægger godt mærke til hvad man selv siger, så gør man det også selv i een eller anden udstrækning - fordi ellers er det meget svært at tale med andre og vise lidt interesse for andre.

Når jeg ikke gider diskutere vægttab - for det meste fordi jeg fornemmer ingen reel interesse bagved - så siger jeg noget i retning af: "Ja.. det lyder interessant. Men man skal vælge den kur som virker for een selv". Jeg fortalte endda engang een at den måde jeg havde tabt mig på var at spise mindre end jeg forbrugte ;-)