Ny herinde :)

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1
Ny herinde :)
Hej alle!

Ja, som overskriften nok andtyder er jeg ny herinde! Efter at have tabt og taget på i mere end 10 år, synes det er blevet lit trivielt ;) Jeg ønsker nu at tabe mig OG holde vægten - jeg håber at dette forum kan få motivationen til at forblive på et holdbart plan?

I må endelig gerne komme med nogle fif og fiduser :D Dog er jeg selv en ret erfaringen overvægtig i det med at tabe sig, men derfor er det altid rart med nogle gode råd!

Mvh Nuffi
16 år7. juli 2008 kl. 08:13
#2
re: Ny herinde :)
Hej Nuffi.
Jeg er også selv helt ny herinde. Umiddelbart virker det som et glimrende program, til at holde styr på sit kalorieindtag.
16 år7. juli 2008 kl. 09:16
#3
re: Ny herinde :)
Velkommen til!

Jamen så ved du jo alt hvad du skal vide... altså hvis du har tabt dig på den sunde måde tidligere og ikke fulgt een eller anden trendy kur som lovede en masse vægttab uden sved, tårer, smerter og afsavn ;-)

Mit bedste råd til dig vil nok være at se perioden hvor du taber dig, som en tilvænningsperiode til den livsstil du skal have resten af dit liv. Det er en lære-periode. Vægttabet i sig selv er ikke målet - men blot en milepæl (en vigtig milepæl). Når du har nået din ønskede vægt er du kun så langt som du er i at kontrollere dit indtag / motion. Resten af livet vil også være en del af "kuren" - nemlig vedligeholdelse af vægten.

Derfor skal du gøre op med dig selv hvor meget motion du egentlig *gider* og har tid til i din hverdag - og så ikke gøre mere end det her i denne kur-periode. Du skal ikke vælge noget slik, brød, kage mv fra, som du ikke tror du kan vælge fra resten af livet.

Ovenstående er naturligvis med modifikationer. Jeg er f.eks. fuldstændig ustyrlig mht chips - så i min kur-periode spiste jeg kun chips 3 gange (1 gang i efterårsferien, juleaften og nytårsaften). Nu har jeg det på min menu til fest til maden (hvis de kommer der) og så een gang om måneden til familiens filmaften.

Jeg har også haft en total slik og kagefri periode for at vænne min krop fra al sukkeret. Men det var tidligt i min kur og jeg indførte ugentlig slikaften samt kage til kaffen i weekenden efter 2-3 uger.

Fidusen er så at man i kur-perioden skal øve sig på at spise disse ting i små-moderate mængder.

Nu ved jeg ikke hvad din nemesis er, hvad der har gjort dig tyk. For mig var det alt for store portioner, for mange portioner, trøstespisning, spisning af kedsomhed, automatspisning, for meget slik/chips/kage og for ofte. Min kur (eller livsstilændring som det jo hedder nu om dage) har lært mig bedre at kunne styre mængde og frekvens og jeg har stort set droppet trøstespisning (var gennem en sej periode da jeg skulle møde mine dæmoner som fik mig til at trøstepise). Jeg er ikke perfekt til det, der øves stadig og det regner jeg med at skulle blive ved med resten af mit liv.

Her i weekenden var jeg f.eks. til min fars fødselsdag. Jeg tog kun een tartelet (forret), een portion hovedret (svinekam med hvide, brune og franske kartofler, samt tyttebær, brun sovs og waldorfsalat) og een portion is. I "gamle" dage ville jeg have spist mindst 2 portioner af det hele - det er det man skal lære (Det skal lige siges at jeg er ovre kuren og på "vedligehold").

Men hvis du spiser sundt og "normalt" men lidt mindre, så ender du i en situation hvor du - når du har tabt dig hvad du skal - får et helt specielt problem: Du skal spise flere kalorier, men du synes egentlig at du får det slik og det kage mv som du har brug for ;-)

Og så kan jeg i øvrigt anbefale Dr Becks: The Beck Diet Solution - Think like a thin person. Den kan købes for omkring 70 kroner på engelsk i bookdepository.co.uk - men den kommer vist også på dansk i efteråret. Jeg har selv købt den bog og det har flere andre herinde også. Søg efter den på amazon.co.uk eller amazon.com for at se anmeldelser.

Bogen indeholder ikke opskrifter eller andre ideer til motion og kost. Den indeholder en masse tips til hvordan man skaber et miljø/nye vaner hvor man bedre kan tabe sig - og holde vægten. Ting som at sidde mens man spiser, at spise langsomt, at skabe tid til motion etc etc. Det er sådan en lidt over-hyped amerikansk bog med et kapitel per dag som så indeholder et nyt trick (og dermed en ny opgave). Søg evt også på Beck her i forummet for at se tidligere tråde.

Et andet råd jeg vil give dig, er dette: Der findes ikke nederlag. Der findes fejltrin som man kan lære af. Hvis du falder i og overspiser en dag eller en weekend, så er der ikke noget spildt ved det. Det er kun hvis du så opgiver at det er spildt. Man kan ikke lære noget som helst uden at lave fejl - så dem kan man lige så godt regne med at lave en del af mens man lærer at leve på en sådan måde at man ikke bliver tyk af ens livsstil. Man skal forsøge at undgå dem - men man må ikke opgive at lære hvis man laver fejl.
16 år7. juli 2008 kl. 11:21
#4
re: Ny herinde :)
jeg er også ny herinde og har haft det meget svært, for har taget ret meget på i det sidste års tid og vil gerne af med det igen. Jeg har prøvet at tage på en gang før, hvor jeg tabte 15 kg ved at dyrke masser af motion, men ikke gøre det store mht kosten. Nu vil jeg dog gerne give den en skalle med kosten. Mit store problem er for mange søde sager, for meget kulhydrat og overspisning... Jeg spiser med glæde en stor portion frisk pasta med parmesan... mums... men jeg ved godt hvor usundt det er...
Da jeg ved at denne ret er et hit hos mig, så har jeg lavet den lidt om. Valgt noget paste med spinat i og så kogt noget broccoli sammen med pastaen. På den måde får jeg grøntsager samt spiser lidt mindre pasta...
Og så synes jeg også nødder og forskellige kerner er et hit, for de kan tage noget af sliktrangen og så får man de gode fedtsyrer :)
16 år15. juli 2008 kl. 15:15
#5
re: Ny herinde :)
Velkommen til

Jannej
Hvad med at skifte pastaen ud med grov pasta så får du nogle af de gode fibre, og de mætter mere.
16 år15. juli 2008 kl. 16:11
#6
re: Ny herinde :)
Velkommen til.

Siden her er rigtig god hjælp når der skal ændres vaner, fordi det er så nemt at se præcis hvad de forskellige ting i kosten betyder for regnskabet.

held og lykke med det :-)
16 år16. juli 2008 kl. 08:38
#7
re: Ny herinde :)
Hjertelig velkommen fra mig også :)
16 år16. juli 2008 kl. 09:46
#8
re: Ny herinde :)
Kirsten P. Det er fuldkornspasta eller spinat pasta jeg spiser, netop for at der er flere fibre i... Jeg glemmer nok bare når jeg er mæt, og så spiser jeg videre fordi det smager så fantastisk...
16 år16. juli 2008 kl. 13:57
#9
re: Ny herinde :)
I øvrigt vil jeg bare sige, at hvor er det fedt der er så meget aktivitet herinde. Jeg var lidt nervøs for at man ikke ville få den opbakning, som man havde brug for. Jeg ved med mig selv at jeg synes det er rigtigt rart at snakke med folk om det, især når det er noget møg...
16 år16. juli 2008 kl. 13:58
#10
re: Ny herinde :)
Tak for velkomsten!!

Jannej: Uh jeg kender godt det der med pasta, brød, kartofler og ris, som bare skal skovles ind i al for store mængder. Jeg spiser simpelthen ikke disse ting mere, for jeg kan slet slet ikke styre mit indtag og min generelle sukkertrang... På den måde har jeg tabt 30 kg, tog dem på igen under graviditet og har nu tabt 21 kg igen... Men hold da op hvor kan jeg få fråderen på når jeg går forbi en bager med nybagt brød :D
16 år16. juli 2008 kl. 19:47



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...