Jeg græder på mit arbejde :'(

#1 af frinu (slettet)

Jeg har ikke været på mit arbejde mere en 3 kvarter her til morgen. Og jeg har vrælet første gang. Jeg er alene på arbejdspladsen, så jeg tager det roligt mens jeg sidder ved min PC og snøfter.

Jeg græder af afmagt. For jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

I november fik jeg en ny kollega (vi kalder hende Pernille) som led i en omrokering af min tidligere makker (vi kalder hende Anja), som var gået ned med stress. Anja blev flyttet til Pernilles stilling, og Pernille (35 år) blev flyttet ind i mit makkerskab, i forvejen bestående af mig (25 år), Kirstine (52 år) og Bettina (53 år). Flytningen skete henover en weekend - vi fik besked om det fredag, og det trådte i kraft mandag.

Vi kendte godt til Pernille - hun havde siddet i afdelingen tidligere. Hun endte i vores afdeling i 2013, da hun blev flyttet fra sin tidligere afdeling "fordi chefen var ond ved hende"....

Nu viser det sig så, at hun blev flyttet fordi hun havde mobbet chefen og hendes daværende kolleger, ved at ignorere dem når der blev talt til hende - ja og en masse andre ting, så vidt jeg kan forstå.

Igår holdt jeg frokost sammen med nogen fra en anden afdeling, som jeg har studeret med sidste år. Og det var åbenbart et problem, for nu mener mit makkerskab at jeg ikke skal holde frokost med andre. Jeg blev helt paf. Hvad fanden giver dem ret til, hvor jeg skal spise min frokost henne? Jeg er jo i huset, hvad er så problemet???

Pernille fór i flæsket på mig for 2 måneder siden (3,5 uge efter hun var staret i makkerskabet) hvor hun havde allieret sig med Bettina (som ellers er hende der har størst indflydelse på makkerskabet og den jeg altid har stået tættest på). Så en onsdag morgen sidst i november, havde Pernille lige besluttet sig for at jeg ikke løste mine opgaver, at jeg var bagud, altid læste nyheder og var på facebook i arbejdstiden, at jeg havde trukket mig fra makkerskabet, at jeg var illoyal og ikke trak min del af læsset.

Efter 3,5 uger. Hvad fanden bilder hun sig ind?

Siden da - hvor jeg iøvrigt var inde hos chefen og være vred (for det er det eneste sted man må være vred på den her arbejdsplads), fik jeg at vide at jeg bare skulle være glad for at de sagde noget, for det var jo bare tegn på at de ville mig godt - tog jeg initiativ til at rense luften. Så officielt er luften renset, men der er stadig noget mellem os. Men jeg er fandeme skuffet over, at min chef bare smider ansvaret over på mig igen.

Igår fik jeg at vide at hun havde bagtalt mig (jeg mener, konen er 35 år gammel?!) til en anden kollega, som jeg ses med privat (det ved Pernille nok ikke). Hun havde sagt til hende, at jeg var en lille møgtøs, der troede jeg var noget særligt, fordi chefen tidligere på året havde sendt mig på lederkursus, og at nu rendte jeg rundt og troede at jeg var så pissevigtig og en lille minileder, at det var til at brække sig over.

....

Det gjorde mig faktisk lidt vred. Men omvendt er det ikke noget jeg har tænkt mig at bruge imod hende, for så udleverer jeg min veninde. Men det er rart nok at blive bekræftet i, at det ikke bare er en hetz jeg forestiller mig indeni hovedet. Der er rent faktisk noget om sagen, tilsyneladende.

Klokken 8 idag har vi makkerskabsmøde, og jeg forestiller mig at der godt kan falde en bemærkning eller to. Det kan meget vel tænkes, at jeg tager hjem på en tænker, hvis det tager overhånd.

Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg er træt af at bruge 1/3 af min tid på at gå på æggeskaller. Det ender med at nogen kommer tilskade, og jeg tænker ikke det bliver mig. Men der er tilsyneladende ikke plads nok til os begge.

Jeg leder efter nyt arbejde, det kan vel ikke komme bag på nogen. Men det er lettere sagt end gjort.

Men fortæl mig - er det mig der er noget i vejen med? Giv mig det råt for usødet, jeg vil gerne have alle blinde vinkler på, som jeg ikke selv kan se.

#2 af Firkanten (slettet)

Det der minder om mobning. Nogle mennesker er de vildeste manipulatorer og man aner sjældent hvad der er sket, før kniven sidder i ens ryg på et sted, hvor man ikke kan nå den.

Har du en fagforening? For så ville jeg nok starte med at ringe til dem. Det er jo et dårligt arbejdsmiljø og den slags giver stress i længden. Din chef skal selvfølgelig også være indover.

I øvrigt: tal med din veninde om det Pernille har "betroet" hende. Hvis hun er en ordentlig veninde, er hun ok med at du bruger det imod Pernille - som bevis for at hun er manipulerende. Det er dig og din r*v, der er på spil her - ikke din venindes. Du har brug for alle, der kan hjælpe dig mod Pernille, men vær ikke overrasket, hvis veninden siger nej, fordi hun er bange for at Pernille så udser sig hende som næste offer. Men så burde hun ikke have sagt videre, hvad Pernille havde sagt. For det er også med til at gøre dig ked - og så risikerer du at du ikke må reagere på det, fordi du er et godt menneske.

Hmm, det sidste blev knudret, men jeg håber du forstår. Ellers uddyber jeg gerne.

#3 af frinu (slettet)

Tak for svar, firkanten.

Hmm... Måske er det lidt svært at læse, men det er SINDSSYGT indviklet. Og nogen klør nogle andre på ryggen, og så er der en der gør nogen en tjeneste og har en tjeneste til gode.

Ingen tvivl om at Pernille er sindssygt manipulerende. Den 10. februar skal vi alle 4 mødes hjemme hos Bettina, og snakke om hvilke regler der skal være for vores samarbejde. Noget vi er pålagt at lave fra ledelsens side - en makkerskabsaftale. Og jeg kan bare ikke deltage med et helhjertet forsøg på at lade som om det interesserer mig.

Hvad pokker skal jeg gøre. For når alt kommer til alt, er jeg ikke interesseret i at ordne det, og få et godt samarbejde. I virkeligheden vil jeg bare gerne have et nyt job, så jeg kan komme væk. Det er uopretteligt, det hun gjorde ved mig for 2 måneder siden.

Jeg har overvejet at gå til min tillidsrepræsentant, men hun har tidligere skrevet afgangsprojekt med Pernille, så de er ret gode venner.. Jeg har skrevet en mail til min fagforening, men jeg ved ikke helt hvad jeg rent faktisk forventer at de skal gøre for mig. Jeg har nok i virkeligheden bare behov for, at der er nogen der stryger mig med hårene.

#4 af Firkanten (slettet)

Jeg kender godt til de der mekanismer på arbejdspladsen, hvor man pludselig står i gæld til andre, fordi de gjorde en en tjeneste, som man ikke bad om - eller også får man et møgfald af den anden verden af en kollega, der bare burde passe sin egen næringsvej. Jeg er så socialt inkompetent at jeg ikke opdager den slags - eller ... jeg opdager spændingerne, men fanger sjældent hvad der sker. Og så render jeg rundt og er dødforvirret over den dårlige stemning.

Men jeg tænker stadigvæk, at du skal tale med din veninde omkring det Pernille har sagt. Det er ikke at hjælpe dig ved at viderefortælle hvad Pernille mener om dig, hvis du ikke kan reagere på det. Tværtimod. Din loyalitet skal ligge hos dig selv, først og fremmest. Ikke hos din veninde - det er ikke hende, der har fletningerne i Pernilles postkasse. Det er dig. Og hvis de ikke skal klippes af, så må du agere på det.

Du er nok i gang med at tjekke dine jobagenter, tænker jeg. Og det er en god idé. Kan det hænge sammen økonomisk, så bryd ud af din stillingsbetegnelse og søg noget helt andet. Bare for en tid. Det kan give vældigt meget frisk luft under vingerne. Jeg er feks. uddannet lærer, men arbejder med at gøre rent, fordi jeg ikke vil stå model til arbejdsklimaet i folkeskolen i dag. Ja, jeg tjener 1/3 mindre, men til gengæld har jeg så frihed til at starte mit eget op. Jeg siger ikke det er en mulighed for dig - bare at du måske skal tænke ud af boksen, når det handler om at finde et nyt arbejde. :-)