Brystforstørrelse?

#1 af Nuseren (slettet)

Hej. Jeg er 21 år, mor til én. Jeg havde før jeg fødte en rimelig fast og lille barm, men efter jeg har født og ammet og taget 21 kilo på og cirka 15-17 kg. af igen har min barm mistet "pusten". Jeg har derfor asymmetriske, flade bryster der på det ene bryst passer en lille c-skål og på den anden en alm. b-skål. Jeg kan ikke passe nogen bh'er mere og hvis der er spejle der "omspejler" mit spejlbillede af mine bryster, så er jeg ved at græde, fordi jeg netop kan se fejlene. :(

Jeg har altid været imod plastikkirurgi, og jeg ønsker også først at få operationen efter barn nr. 2, så jeg kan amme igen.

Det er et off-topic, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I synes om brystforstørring og det at ændre på det vores tempel?

#2 af Crashe (slettet)

Alle har jo deres egen holdning, og med håb om ikke at støde nogen så får du også min:

jeg er generelt imod det unaturlige. Har man en lidt for stor næse, ja så har man en lidt for stor næse. Det er sådan generationerne er sat sammen, sådan naturen er udviklet, og sådan man er dannet. Det samme gælder for læber, bryster, ører og hvad man nu ellers opererer kirurgisk.
Men er ens tilstand sådan at det forhindrer én sundhedsmæssigt eller gør livet sværere i så stor en grad, så ser jeg det som en selvfølge at man får opereret og rettet op på det. I virkeligheden er sygdomme og misdannelser jo også "naturligt", de svage generationer har ikke fået lov til at overleve indtil lægevidenskabets opståen.

I din situation, hvor din barm ikke er "symetrisk", vil jeg personligt synes at det var i orden at få det ordnet med plastikkirurgi. Det samme vil jeg synes hvis en kvinde ikke havde nogle bryster, eller nogle alt alt for store.

Men igen, dette er min holdning, for mig er det det "rigtige", men der er ikke et entydigt svar på spørgsmålet.

#3 af Lovely

Hej Nuseren

Jeg kan godt forstå, at du er lidt træt af det. Går selv i samme overvejelser, efter 3 børn og en vægt der har svinget med 40 kg - ja så kunne de jo være kønnere.

Jeg har intet principielt imod plastikkirurgi, og mener det er et et meget personligt valg. Det er vel bedre, at få fixet noget, man er ked af, end at gå og græde over bryster. Jeg mener, hvis det kan hjælpe dig videre, hvorfor så ikke..

Tror det eneste er, man skal være meget bevidst om, hvorfor man gør det. Det skal - ligesom en slankekur - være for din egen skyld, og ikke for andres.. det lyder plat og fortærsket, men jeg holder nu fast i, at det er en meget vigtig pointe.

Personligt går jeg selv og samler mod - lidt endnu...

Held og lykke med det hele.

Lovely

#4 af Ablanu

I teorien er jeg egentligt imod plastikkirurgi, men der er alligevel eksempler, hvor jeg er helt ok med det.

Hvis hvad-problemet-nu-er giver problemer, især fysiske (svamp, dårlig ryg mm) er jeg ok med på den.
Hvis problemet er et problem fordi det har indflydelse på selvtilliden, synes jeg dog der skal noget mere til. Jeg er træt af kendte (og normale) mennesker der får lavet større bryster (selvom de i forvejen har en flot b-skål), får forstørret læberne eller får lavet en fedtsugning, selvom det på ingen måde er nødvendigt. Der er dog visse folk hvor 'problemet' har så stor indflydelse på selvtilliden, at det ender med at ødelægge deres chancer for at åbne sig for folk. Der synes jeg dog egentligt, at de skal starte med at lære at elske deres krop, hvilket for mange er problemet, ikke selve skavanken. Der er selvfølgelig ekstremsager (f.eks. folk der har været i brande og som mangler det halve af ansigtet), men generelt skal det nok være 'ret' slemt, før jeg er med på den, når det er psyken det gælder.

.. Det var vidst meget generelt, men mht. brystforstørrelse, synes jeg sjældent det er et problem der er stort nok til, at det er nødvendigt. Jeg ville dog godt kunne forstå hvorfor du ville, forskellen på dine bryster er trods alt ret stor (og det giver også problemer i form af, at du ikke kan finde en ordentlig BH).

#5 af calcit

For nogen inklusiv mig selv ( fødte da jeg var 19) sker der rigtig meget i kroppen ved at få børn. Men det er vist ret normalt at det ene bryst er lidt størrer end det andet. Der er forskel på flere ting i kroppen i hver side. Vores ører sidder heller ikke lige...
Jeg ville ikke selv gøre det. Selvom jeg drukner i hud.

Plastkirugi er nødvendig i visse tilfælde og da pakker jeg mine forstokkede fordomme væk....dem som er så store modstandere kan gå ind og læse med og se billeder på fedmeoperationer.dk vi er her fordi vi har problemer med vægten og ekstra hud er altså en konsekvens af overvægt.
Tag det roligt og få de børn du skal er mit råd. Jeg har set mange kvinder med ulige bryster. Om man kan leve med det er ens eget valg. Ingen andres. Du skal ikke gøre det for nogen andre. Men er der noget som er forkert og som man ikke kan leve med, så vil du være ked af det altid.
Det ved jeg med min egen mavehud. Alle kan se det ingen siger noget. Mennesker er ikke perfekte skabt. Man kan godt elske sin krop og sig selv og ønske at få gjort noget anderledes.

#6 af Wolfgirl (slettet)

Hm altså jeg er også som udgangspunkt imod skønhedsoperationer. Nok fordi jeg ser det som en måde at snyde sig til skønhed. hvis alle benytter plastikkirurgi er det jo ingen sag at være smuk længere. Og på sigt når det udbredes vil folk få et forkvaklet forhold til den naturlige krop og urealistiske billeder af hvordan en normal krop ser ud.

Medmindre det er til gene så synes jeg i langt de fleste tilfælde at man bør lære at leve med og værdsætte den krop man nu engang er blevet tildelt fra naturens side. Ligesom folk gjorde før plastikkirurgi blev en mulighed. Vi skal huske på at ikke alle ligner modeller fra M!, og det er også helt ok.

Jeg kan godt forstå at man i nogle tilfælde kan gå og være ked af nogle ting ved sin krop, men jeg synes at man skal få bugt med dem kan på naturlige måder så vidt som muligt, jeg synes at kirurgiske indgreb er at gå til yderligheder og en for drastisk tilgang til problemet. Det er trods alt kun ydre skønhed det drejer sig om. Det er faktisk ikke så vigtigt som folk gør det til. Der er så meget andet i livet end udseende.

#7 af Lovely

Måtte lige hæfte mig ved "så snyder man sig til at være smuk"

Menes dermed, at det kan være snyd at være smuk - eller det er forbeholdt de genetisk heldige?

Selvfølgelig er det ikke en menneskeret at være smuk, men handler det ikke mest om, hvor meget værdi vi personligt lægger i at være smuk.

Det kan jo virke overfladisk, at udseende betyder en masse, og måske burde man istedet arbejde med sin psyke.. og det er klart, at der er tilfælde, hvor afhængighed af plastikkirurgi ligefrem er en lidelse.

For alle os almindelige tror jeg dog godt, vi er klar over, at plastikkirurgi ikke kan fixe livet, og gøre det grundlæggende bedre. Men det kan afhjælpe afgrænsede problemområder, der gør os kede af det, når vi ser i spejlet - små ting, der hæmmer os i vores livsudfoldelse, fordi vi er for bevidste om det.

Jeg synes det må være et personligt valg. Jeg dømmer ikke andre, der vælger at få lavet noget - for jeg tænker at de jo er voksne mennesker, der har lov til at have egne værdier og prioriteter.

Igen vil jeg understrege, at jeg synes det er vigtigt der er etiske retningslinjer, der forhindrer at fx børn får lavet kosmetisk kirurgi, fordi man skal være voksen nok til at overskue konsekvensen af sine handlinger.

Endelig synes jeg det er spændende, at man arbejder med begrebet "nødvendighed" om plastikkirurgi, herunder især brystforstørrelser. Hvornår er det "nødvendigt" hvornår er den psykiske belastning over et brystparti så voldsom, at det bliver et fysisk problem (altså hæmmer livsudfoldelsen helt unødigt)

Jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal træffe de valg. Jeg tror på, at langt de fleste mennesker er intelligente nok til at indse, at al kirurgi indebærer risici, og opvejer denne imod det problem man føler man har med sin krop. De færreste kaster sig vel ud i det, uden grundige overvejelser - og det bør man - i mine øjne - respektere.

Som sagt har jeg endnu til gode at få foretaget kirurgi i skønhedens tegn. Men jeg vil ikke tøve, hvis jeg føler at det problem jeg vil ordne begynder at overstige min lyst til at leve livet fuldt ud, med alt hvad det indebærer.

Bare ment som et debatindlæg - jeg synes det er en meget interessant diskussion, netop på grund af den ekstreme kropsfiksering vi oplever i vores nutid.

Kærligst

Lovely

#8 af Heidi42 (slettet)

Hej du :-)
Jeg synes bestemt ikke der er noget i vejen med at du får lavet dine bryster. Det er jo selvfølgelig en privatsag, og jeg kunne aldrig drømme om, at dømme nogen der får lavet kosmetiske indgreb. Hvis du er ked af noget, og det påvirker dig psykisk eller fysisk, synes jeg bestemt at du skal få det ordnet.

Selvfølgelig er det vigtigt at elske sig selv, og småfejl kan også være smukke. Men hvis man virkelig afskyr sine bryster eller ridebukselår, hvorfor så ikke få det fikset?
Jeg ser i hvert fald ikke problemet :-)

Efter et vægttab på over 93 kg har jeg, som man nok kan regne ud masser af løs hud. Skal have lavet et komplet bodylift, som ikke inkluderer min bryster og ansigt. Brysterne skal rettes, og evt. forstørres og mit ansigt skal også have et lift, (også halsen)

Jeg ser intet problem ved dette, da jeg efter mange års overvægt har ændret mig fuldstændig.. Hvorfor så ikke også ændre det ydre til noget flottere?

Jeg glæder mig i hvert fald, og jeg vil bestemt støtte din beslutning, uanset hvad du vælger :-)

Heidi

#9 af calcit

Enig i Lovelys ord det er den voksnes overvejelser.....ingen hudreduktioner holder evigt.....der for skrev jeg : vent til du har fået børn. Amning sætter sine spor.....Eks . et øjenlågs løft holder ca 10 år.Personligt ville jeg ikke gennemgå det. Ikke udsætte mig for det. Men du skal selv gå det igennem - ingen kan gå din vej. Bliver man smuk ? Det tror jeg ikke....det er en vigtig debat mener jeg også....igen fordi et vægttab som er stort kræver noget oveni........sådan er det bare....

#10 af loseandwin (slettet)

Jeg skal selv have lavet en bryst forstørrende operation når jeg har tabt mig det jeg gerne vil, så bryst operationer har jeg bestemt ikke noget imod :)

Jeg synes livet er for kort til at gå og være ked af sin krop. Man har kun dette ene liv, og hvis man skal græde over ens bryster, så er der SÅ meget andet man går glip af!

Hvad andre mennesker synes om brystoperationer, er jeg personligt fuldstændig ligeglad med. Det er min krop, det er mit ansvar, og det er mig der skal have det godt med den.