Åhhhh livet

#1 af bruger slettet

Åhhh hvor jeg hader der hele lige nu. Dem der læser dette får lov til at få en om gang mundhuk.. Jeg hader ingen mennesker i mit liv. Jeg elsker min familie og mine venner.
Jeg er igang med en flytning lige nu. Og dertil overnatter jeg hos mine forældre noget tid indtil min nye bolig er færdig med at blive renoveret. Min kære fader smøre så her til aften en ordentlig verbal lussing igennem luften som tager pusten helt fra mig.

Dette giver mig ikke lyst til at tabe mig. Men til at trække med ind i mig selv - spise en masse dumt og pakke mig ind i dynen i hjørnet af sengen i en meget lang tid.
Hvorfor kan man ikke stå igennem imod en form for autoritet som dette? Er jeg bare dum og meget følsom?
Jeg var lige ved at græde. Jeg tænker bare i mig selv at jeg som voksent menneske kan rammes på den måde. Det er en underlig sag.

Tak for dem der gad at læse dette. Trængte lige til at komme af med lidt.

#2 af Rov (slettet)

Krammer.
Du er ikke alene, jeg valgte i en alder af 30 af bryde med min mor, på ubestemt tid. Hun er ekspert i verbale lussinger og var aldrig støttende etc. Jeg kunne bare ikke klare det mens jeg var syg. Det er tarveligt, de er vores forældre.
Jeg håber du kommer over det :)

#3 af Sannew (slettet)

Hej Marie
Jeg håber ud har fået det bedre. Og øv, med din far - der er ikke noget som forældre, der kan være taktløse - tit i den bedste mening.

Min i øvrigt rigtig rare eks har præsteret ved mange lejligheder at fortælle min datter (hans datter også selvfølgelig) at hun er for tyk. Og han mener det såmænd pænt, han har bare ikke for to øre psykologisk sans og er slet ikke klar over, at han kvaser hendes selvtillid. Så måske er din far bare psykologisk ubegavet...?!

Nogen gange kan det være godt at huske på, at vi ikke kan kontrollere, hvad andre mennesker gør, siger eller hvordan de opfører sig. Men vi kan forsøge at kontrollere, hvordan vi selv reagerer. Og det kan faktisk være rigtig godt at græde. Men ikke at spise en masse.

Bjørnekram herfra!

#4 af BettinaL (slettet)

Kender

#5 af BettinaL (slettet)

Kender det også godt. Her er det mere min svigerfar og så nogle kolleger der har været "lede". Jeg tackler det ved at sige til mig selv at de ikke skal have lov at nå ind under huden på mig, men det er lettere sagt end gjort. Og så bruger jeg den negative energi til at tænke at nu skal jeg f... vise dem. Når jeg så når ned på min idealvægt og ser brandgodt ud kan jeg sige til dem (inde i mig selv selvfølgelig) at de ihvertfald ikke fik ret.
Men trøstekram herfra, for jeg kender det SÅ godt.