Børneopdragelse

#1 af iakob

De fleste af jer slæber sikkert rundt på regelsættet om at man skal spise op fra jeres barndom, hvor I blev tvunget til at spise op. Jeg gør i hvert tilfælde. En lidt mærkelig idé i vore dage hvor fedmeepedemien er ovre os - i hver tilfælde i vores del af verden. Derfor er jeg opmærksom på ikke at tvinge mine børn til at overfylde sig.

Men det kan også virkelig genere en voksen (som mig f.eks.) at ungerne bare øser op og vil have mere - og så kun tager en enkelt bid mere. Det handler jo også om at maden skal smides ud når den har været på tallerkenen, men at den godt kan bruges som rester hvis man ikke øser den op. Det handler også om at behandle maden med respekt. Det er en svær ballancegang.

Men idag blev jeg altså ret stiktosset. Mine unger havde raseret mit højbed og blandt andet hevet gulerødder op. Og plukket ærter der var helt tynde. Og hevet to ultra-tynde porrer op.

Så for ligesom at vise dem sagens alvor, så skulle de her til aften hver spise én af de to porrer de således havde ødelagt (de var ½ cm i diameter og hhv 5 og 3 cm lange). Jeg kogte dem i 5 minutter og skar dem så i bidder og lagde en lille bitte smørklat over.

Faktisk tror jeg ikke det endte med at de lærte at det var forkert, for begge drengene guffede deres porre uden nogen som helst former for nødding.

Men så kan jeg da i det mindste glæde mig over at de ikke er kræsne ;-)

#2 af Kirsten P (slettet)

dejlige børn du har:-)

Den der med at spise op, har du ret i at den har vi nok med i rygsækken de fleste af os. Tit er det også at det er ,hvad vi har i rygsækken vi hiver frem når vi skal opdrage vores børn. Hvem med børn kender til det at pludselig kan man høre sig selv sige det som ens egne forældre sagde og som man svor på at sådan ville man ikke selv være.

Jeg har hellere ikke ville tvinge mine børn til at overfylde sig, netop fordi jeg selv har skulle kæmpe med vægten. Min mand derimod har kørt meget den med at spise op. Det sjove nu hvor børnene er flyttet hjemmefra, er at han selv levner 1-2 mundfuld ved hvert måltid, det er blevet en vane, nu hvor han ikke skal være en rollemodel mere :-D

#3 af Kaktus (slettet)

Også den med "Tænk på de fattige børn i Afrika" :)
Forstod aldrig helt hvordan man skulle sende ½ hakkedreng og 2 kartofler med posten og til hvem ;)

Her behøver man ikke at spise op hvis man er mæt, men vi taler da om, at hvis man har øset KÆMPE portioner op, uden at kunne spise op, så er det "spild" og stræber mod at undgå dette.

Grinede højt ved tanken om dine unger, der sad med "rovet" fra højbedet på tallerkenen ;)

Er lige kommet hjem efter 1 uges charter-ferie og var simpelthen rystet over, så mange rigtig tykke børn der var (og de var primært skandinaviske)
Nu er charter-ferie jo ikke aktiv-ferie og man finder nok derfor forholdsvis flere overvægtige børn (og voksne) på denne form for ferie - men alligevel ! *GISP*

#4 af ninse (slettet)

Hos os skal man heller ikke spise op, men ungerne (10 og 16 år) fra en tidlig alder lært at øse mindre portioner op ad gangen. Til gengæld kan man jo tage flere/mange gange.

Mht overvægtige børn på ferie, så havde jeg den samme oplevelse sidste år i Syd-Frankrig (mobilhome/campingplads). Det er meget skræmmende, når ungerne render rundt i badetøj og ligner små Michelin-mænd og -piger. I mit job som folkeskolelærer møder jeg jo hver dag mange børn og ja... der er virkelig en stigende tendens til overvægt, selv blandt de helt små klasser. Jeg har altid, som klasselærer, brugt en del kræfter på at tale kost og motion (i øvrigt med mig selv som udmærket skræmmebillede og de sidste måneder før ferien som god motivationsfaktor, men det hjælper ikke ret meget, når forældrenes hverdag er så stresset, at de mange gange om ugen tyer til fast-food. Og så er der meget ofte en stor sammenhæng mellem forældrenes over)vægt og børnenes. Trist, men meget, meget svært at komme til livs. På vores skole har vi i det nye skoleår et tiltag - valgfag, der hedder "Kost og motion - på den sjove måde" og så håber vi, at bare nogle elever vil få glæde af det. Jeg er selv beriget med to børn, der har en mega-høj forbrænding og i øvrigt begge to er sports-freaks, så deres vægt er i underkanten af normalområdet, men med hånden på hjertet, må jeg da indrømme, at de heller ikke altid spiser sundt nok, så jeg forstår til fulde problemet. Og ansvaret.... det er mit og min mands!

Mine unger elsker slik og søde sager (har de fra faren), men sjovt nok vælger de lige så ofte de sunde ting, gulerodsstave, agurkestave etc, hvis begge dele står på bordet.

#5 af KarinaHadsten (slettet)

Ja jeg prøver også at lade være med at tvinge igennem at man SKAL spise op. Men til gengæld har jeg et par børn, som skal tvinges lidt til at spise noget alligevel. De spiser ufattelig langsomt og er pludselig ikke mere sulten når de andres tallerkener er tomme. Men her siger vi så at de skal spise lidt mere - ikke spise op, men lidt mere. Min datter havde f.eks. kun spist EN bid af en rugbrøs i går og blev så "tvunget" til at spise en halv rugbrød. Håber at det med tiden udligner sig så hun selv spiser "nok".

#6 af bruger slettet

Det handler vel også om hvad børnenes alder er, og hvad alternativet er. Da jeg var 10-12 år havde jeg en rigtig træls vane med at købe slik efter skole og proppe mig med det. Så var jeg ikke specielt sulten om aftenen og spiste kun ganske lidt af det jeg øste op, for derefter at suse rundt om hjørnet til tanken og shoppe lidt til aftenhyggen foran fjerneren.

Det skal siges, at mine forældre gennem hele min opvækst har kørt med aftenhygge mere eller mindre hver aften. Selv om jeg ikke var overvægtig som barn, lærte det mig desværre nogle kostvaner som jeg har taget med mig, og derfor kæmper jeg hele tiden mod lysten til slik, hver eneste gang jeg har det bare en smule hyggeligt.

Børneopdragelse handler vel også bare om at være et godt eksempel. Lære ungerne at man kan nyde en porre og at man altså skal spise ordentligt til fællesmåltiderne. Ved godt man ikke skal tvinge børn til at overspise (jeg kan i øvrigt sagtens sidde og kagle op, jeg har ingen børn) men forudsat at der er grøntsager og generelt sund mad på bordet, kan jeg ikke se nogen grund til at man ikke sørger for at de får det de skal have. Så slipper man vel også for at de bliver lækkersultne senere på aftenen?

#7 af iakob

Mine børn får guf hver aften mens de ser tv - men det er normalt en halv frugtstang eller lidt skåret frugt. Een dag om ugen er der så lidt slik, ingen refill.

Undtagelsen er når de ikke spiser deres aftensmad. Vi øser en lille portion op og den skal de spise - hvis de spiser løs må de gerne levne lidt, men hvis de ikke rører maden, så bliver der dømt "ingen guf" - efter devisen: hvis man ikke kan spise sin aftensmad så kan man da heller ikke spise guf.

Jeg ved ikke om de får underlige spisevaner af den grund, men jeg håber da at grundlægge en forståelse af at de regulære måltider er vigtige. Mine forældre fik aftenskaffe (med brød/kage) hver aften og jeg blev tyk. Men mine søskende blev normal-slanke, så sådan er der jo så meget.

#8 af mie (slettet)

min kæreste er voset op i et hjem med rigtig meget mad! ikke fordi man kan se det på ham og de to brødre, men man kan se det på mig, når vi har været hjemme hos hans forældre i en weekend! hos mine forældre er har der altid kun været en hakkebøf per person - hos min kærstes forældre er der minimum tre, pluds forret, efterret, aftenskaffe og natkaffe - det ene måltid afløser det andet, og det er virkelig ikke god tone ikke at spise op - og det er altså svigermor der øser op imens man spiser. jeg fatter ikke at ingen i familien vejer for meget. jeg kan nemt tage et kg på i løbet af to dage.

Min kærestes familie er rigtig sød og dejlig, men de lever virkelig op til det der med at man ikke må levne - også selv om der er overflod af mad.

#9 af iakob

Hehe .. det er uretfærdigt!

Men faktisk er det jo en uskreven regel at hvis man selv øser op, så skal man også spise op. Portionsanrettet mad er således ikke på samme måde underlagt et krav om at blive spist. Hvis jeg ikke husker helt galt så er det endda i visse dele af landet et signal til værtinden at man er mæt, hvis man lige levner lidt - mens det er et signal om at der ikke var nok hvis der bliver spist op.

Jeg ville nok ret hurtig slå fast at jeg selv bestemmer hvor meget jeg spiser. Og hvad. Du skal selv sætte dine grænser. Du ved hvilke virkemidler der skal bruges for at den fiser ind i den familie - men der er ingen som skal nøddes ind i et uønsket overforbrug af kalorier.

Du må gerne sige: kun en bøf og gerne dobbelt så mange grøntsager som min mand.

Men husk at rose maden! Skamros den gerne hvis den bare er lidt god.