træning og kroppen O.o?

#1 af Loki Harme (slettet)

Hej folkens. Jeg har aldrig rigtigt gjort det store ud af at træne før (jeg gik meget førhen, men det blev tvangspræget til sidst, så det gør jeg ikke så meget mere) Og efter jeg kom i behandling for en spiseforstyrrelse, cuttede jeg meget af min motion ud over en cykel tur (40 min) ud til uni ind i mellem. Nu er jeg begyndt at lave POP pilates (en lidt mere pumped up version af pilates) og det gør jeg ca 40 min af gangen, 5 gangen om ugen. Jeg elsker virkelig at gøre det og jeg kan også mærke, at jeg er begyndt at få muskler på lår og arme. Men samtidig så er min mave også pustet sig helt op, og det ligner jeg har taget flere kilo på. Ligger jeg om aften, og lige giver den nederst del af maven et lille (kærligt) klap, så lyder det helt hult derinde O.o Hvad er det lige der sker? er det normalt, eller gør jeg noget helt forkert?
Jeg er også begyndt at få blå negle, og være ekstremt træt om formiddagen. Jeg har haft det sådan før, da jeg spiste for lidt, men jeg spiser mere end dengang jeg var syg, og har også haft det fint på den mængde længe. Kan det være fordi jeg har fået flere muskler, at min krop så behøver mere? så selvom jeg spiser det samme som før jeg begyndte at træne, så sulter jeg min krop nu? Er det overhovedet muligt, da det jo ikke er den hårdeste træning, og det er jo heller ikke så meget jeg træner....

Som I nok har kunne læse jer frem til, er jeg meget forvirret, og jeg håber, at der er nogen, der kan hjælpe

#2 af MarleneP

Hej Loki.
Jeg synes, du skulle tage en snak med din læge, når du nu kan mærke nogle af de samme symptomer, som da du var syg.
Men jo, muskler forbruger flere kalorier end fedt. Så du kan sagtens have brug for at spise mere, når du nu er ved at sætte muskler. Der kan være et hav af grunde til, at din mave ændrer udseende. Det behøver ikke være fedt; og når jeg læser, hvad du ellers skriver, så tror jeg ikke, det er det. Hvad får du af hjælp og støtte i forbindelse med din spiseforstyrrelse? Måske kunne det hjælpe på din angst for at tage på, hvis du regelmæssigt fik målt dit fedt hos en diætist eller læge? Muskler er tungere end fedt, så når du træner så meget, som du gør, så vil du tage på. Men det er helt naturligt og sundt. Ikke desto mindre er du bekymret over din krop, og det tror jeg at du skal have hjælp fra en proffesionel for at tackle.

#3 af Loki Harme (slettet)

Jeg har skam også forsøgt at skrive til hende, og hendes svar var "prøv at spise normalt". Det fik mig til at trække på smilebåndet, da min læge kender min historie, og skam godt ved, at jeg endnu ikke helt har en fornemmelse af, hvad der er normalt. Men hendes besked og dit indlæg, sætter godt nok gang i nogle tanker om hvorvidt, den modstand og "logiske argumenter" jeg har mod at spise mere, nok ikke er så logiske men nok mere er sygdomspræget.
Og ja, jeg skal til at opstarte i en kognitiv-adfærds- og acceptbaseret terapiforløb.
Jeg har overvejet at få målt fedtprocent, men er gået fra tanken igen, da jeg meget hurtigt bliver besat af tal (badevægten var en stor drivkraft da jeg var syg, så den er smidt ud) og derfor forsøger jeg at vurdere på det jeg ser i spejlet. det er bare ikke så let, når man er oppustet.

Men uanset hvad min krop gør lige nu, så har dit indlæg været en rigtig god spejling, og har gjort mig opmærksom på, at jeg nok skal holde lidt øje med min mentale tiltand lige pt, da det nok er den og ikke kroppen, som måske er på et vildspor. Så super mange tak for dit svar, det fik sat tingene lidt i perspektiv

#4 af Alinea66

Jeg kommer til at tænke på om du spiser noget du ikke kan tåle til dagligt?

raskov.org/patientinformationer/fodmap-diaet

Jeg har en veninde, der altid bliver oppustet efter at spise. Så meget at hun altid køber tøj med elastisk linning.

Hun spiser meget hvede, men vil ikke engang teste om det hjælper at udelukke det. Ok, en test er besværlig en måneds tid, men hvis det nu hjælper?

#5 af Loki Harme (slettet)

Pas, jeg har altid spist de ting, som jeg spiser nu (så bare i mere eller mindre grad), og der har ikke været problemer førhen.
Det eneste, jeg kan sætte fingeren på, hvor min krop bare går amok, med oppustethed og mavesmerte er ved pasta. Men det er også fordi jeg ikke spiste det i de fire år jeg var syg (inden spiste jeg det jævnligt uden problemer) så tror lidt min krop har "glemt" hvordan den skal håndtere det.

#6 af MarleneP

Det lyder fornuftigt med noget kognitiv terapi. Jeg har selv prøvet det, men i forbindelse med depression. Man får en masse gode værktøjer, også selv om jeg først for alvor begyndte at bruge dem senere. Det er så nemt for normalvægtige mennesker, at se på vægtproblemer som ren ernæringslære. "Bare spis normalt..." Jamen, hvis man har haft en spiseforstyrrelse - også selvom det bare er en ikke-sundhedstruende over-/ trøstespisning, så HAR man ikke den fornemmelse af normalen. Hverken i maven eller i spejlet. Derfor synes jeg, det kan være en støtte med nogle tal - bare nogle værdier man som gennemsnit skal ligge indenfor - mens man vænner sig til den kropslige fornemmelse - OG får bearbejdet de psykiske aspekter. PS: Pasta er jo netop hvede... Og det giver den der deejlige (over)fyldte fornemmelse, som dog hurtigt forsvinder igen, så man kan spise noget mere... Det er så lige det, jeg prøver at aflære...