motion og stress

#1 af silvercocker

For noget tid siden kom der en artikel på DR's hjemmeside i deres nyomdøbte 'LevLivet.' - .Svært stresset: Motion gav mig lyst til at græde 21. Jan. 2013 kl. 16:47 - og den giver mig stof til eftertanke.
På den ene side har jeg erfaring med at daglig motion fjerner de små sygdomme og giver god nattesøvn, men på den anden side har jeg også været en af dem der af lægen blev fortalt at motion ville afhjælpe min psykiatriske lidelse og på det tidspunkt var jeg næsten grædefærdig når jeg mødte op til fælles motion.
Jeg tror ikke at hård motion, eller motion på andres præmisser, er helbredende for sindet. Jeg tror nærmere at det er de små motionshuller i hverdagen der motiverer til selv at yde lidt mere og forbedre både krop og sind. Men hvad er jeres erfaring?

#2 af Cloud (slettet)

Jeg har ikke læst artiklen, må jeg lige sige.

MEN, jeg er pt. sygemeldt med stress og har været det i 4 måneder, dog med klar bedring nu og jeg starter småt op på arbejde i næste uge :)

Jeg har altid dyrket meget motion, så for mig, kan man nok ikke tale om, at motionen kunne have haft en forebyggende effekt :) Da jeg så gik ned med stress, fik jeg faktisk at vide, at jeg ikke måtte motionere i den akutte fase, da det ville belaste en i forvejen overbelastet krop, alt for meget. Det gav faktisk sig selv, for jeg kunne heller ikke, og var jeg blevet "tvunget", havde jeg nok også sat mig ned og tude!

Først efter en måned kunne jeg så småt begynde at gå små ture, men det var lige så meget for at få ro på hjernen, dvæle lidt ved naturen og i den dur.

Nu er jeg igen tilbage ved mit 4 x ugentlige motionsprogram, men jeg det først fornylig jeg er begyndt på det. Så nej, hård motion eller motion på andres præmisser, tror jeg heller ikke på ifm. stress.

#3 af biologi c

åndedrætsøvelser giver samme effekt på den slags sygdomme. fx om morgen i sengen og om aftenen i sengen.

#4 af silvercocker

Det er vel også forskelligt hvilke motionstyper der giver den enkelte en følelse af velvære, og hvad der stresser. Det var ikke så svært for mig at komme med ud på den daglige gåtur mens jeg var indlagt, men til gengæld gik jeg i spåner, rystede og svedte og græd når vi så skulle ind i gymnastikrummet og lave hold-lege. Jeg kunne dog sagtens gå ind med en enkelt ansat i fitnessrummet en halv time. Til gengæld kunne jeg ikke gå med i varmtvandsbassin hvis der var andre der skulle med, det skulle kun være på instruktør-individ basis.
Det er ved at være længe siden nu at jeg stod i den situation, men derfor sidder ængstelsen stadig i kroppen når der skal samarbejdes i en motionsudøvelse. Jeg er dog stor fan af at finde nydelse i motion udendørs. Det er simpelthen så dejligt at kunne gå ud og så finde, som tilfældet for mig var i dag, en hejre der letter når man kommer intetanende forbi. Eller kan rende rundt og lege med hunden. Efterligne 'Department of Registration of Silly Walks'. Men stress og motion, det hænger sammen for mig på både godt og ondt - med hold og gruppepres forværrende stressen, og udendørs, selvmotiveret formindsker stress. Og kan endda lede til at jeg inviterer andre med ud for at dele den gode oplevelse. Ikke at de særlig tit accepterer, men når de gør bliver jeg blot gladere.

#5 af calcit

Stress er en farlig ting jeg er enig i at det i visse stadier ikke er sagen med hårdt motion....stress har den effekt at den kan føre til varig depression. Og har man det er motion næsten et must. Det har dem som jeg kender fortalt. At det medvirker til at fjerne triste tanker.....og udløser ting i hjernen...
Der er intet galt i at finde sine egne grænser - der er altid mange muligheder så gør det som fungerer for dig og drop resten......vi hverken kan eller skal det flokken gør.

#6 af Cloud (slettet)

Pres og krav under alle former, forværrer altid stress. Det er ihvertfald min oplevelse.

Deruover er jeg enig i, at motion er et vigtigt redskab mod stress, angst, depression og lign. men det skal være frivilligt og først når kroppen og sindet er klar til det, hvilket for mit vedkommende slet ikke var aktuelt lige efter mit kollaps.

Nu nyder jeg igen at motionere og gåture med "indlagt mindfullness" (ved ikke lige, hvad jeg skal kalde det) hvor man er nærværende i naturen, er rigtig godt til at give ro i hjernen :)

#7 af Cloud (slettet)

Glemte helt at skrive, at i den første fase efter et stress nedbrud, gælder det så vidt muligt om, kun at gøre det man har lyst til. Simpelthen for at få ladet lidt op på batterierne. Så har man lyst til lidt let motion, er det jo helt i orden, men har man ikke lyst, risikerer man at det aflader mere end det lader, hvis I forstår, hvad jeg mener :) ?

#8 af bruger slettet

MIne personlige erfaringer vedr. stress og depression. Der kan ske nogle skader i hovedet når man har været psykisk syg i længere tid. Tror det er skader der sker pga. den overdrevne kortisol strøm. Min psykolog var til efteruddannelse hos en hjerneforsker, og det de blandt andet blev undervist i, var at hård motion var noget af det der kunne rette op på disse evt. skader i hjernen.

Min personlige holdning, er at hård motion ( hvor pulsen kommer op areobic eller løb) hjælper psyke, fysik og at det er forbyggende mod, tilbagefald eller nye sygdomsperioder. Jeg er har det altid godt eller bedre efter motion.

Men samtigdig mener jeg heller ikke motionen skal stå alene, jeg er varm fortaler for at man, får talt med en professionel om det, og får nogle redskaber med sig, så man ikke igen bliver syg i fremtiden. Og er det nødvendigt at medicinere i en periode, synes jeg at man skal gøre det. Det er de ting der har hjulpet mig

Mange hilsner

#9 af Sashahippo (slettet)

Jeg har ikke læst artiklen vil jeg strete med at sige, men det der er med psykisk sygdom og motion er, at motion frigiver endorfiner, og også stimulerer kroppens øvrige transmitterstoffer. Derfor er det rigtig godt at få lidt motion ved psykisk sygdom som f.eks. depression :-)