Motionsbloggen uge 42

#1 af SiriS (slettet)

Hensigterne er der ikke noget i vejen med. Ambitionsniveauet er ikke afskrækkende. Jeg har bestemt ikke travlt for tiden. Jeg får det bare ikke gjort, kommer ikke ud, udsætter stryketræningen osv. Jeg vil i denne uge bruge min kalender særdeles aktivt og sætte alarmer. Det virker et stykke tid, men er ikke nogen langsigtet løsning, jeg ved at jeg kommer til at køre sur i det.

Jeg har forsøgt at motivere mig selv ved at læse artikler på DR's hjemmeside om 'By på skrump', men det har ikke hjulpet en pind i den forløbne uge. Nå, jeg kommer ingen vegne ved at være skuffet over mig selv. Jeg har tabt vægt i perioden, jeg har haft menstruation, jeg har været træt, haft en del høsnue og blablabla, nu skal jeg tænke frem og ikke tilbage. Jeg prøver som nævnt at bruge kalenderen, så skal der nok ske noget, og så håber jeg på at der kommer en sneboldeffekt, som får mig til at fortsætte.

Min kæreste sagde for en tid siden at han ikke syntes jeg var særlig systematisk i min træningsindsats, og det har han jo ret i. Der er sikkert noget at hente der. Meeen, jeg ved jo godt, at jeg ikke fungerer sådan på længere sigt. Min strategi må nødvendigvis bygge på lyst og motivation, men måske kan det være en hjælp. Jeg ved jo, at jeg løber godt efter et program.

Blablabla, snak i stedet for handling. Jeg er træt af det. Kender I det?

#2 af bruger slettet

Ja hvor jeg kender det. Jeg kan finde mange undskyldninger for, at jeg ikke liiige nåede at træne, løbe eller andet motion. Siger tit til mig selv, at nu skal det være slut, nu skal jeg i gang. Så holder det nogle gange, så ender jeg på sofaen igen. Undskylder mig med, at jeg er dødtræt efter arbejde og daglige pligter.

Igår tog jeg mig sammen. Efter aftensmaaden og knægten var puttet hoppede jeg i løbettøjet og tog en hurtig tur rundt i byen med hunden. Satte mig ikke noget vildt mål som ville dræne mig, men et overskueligt mål.

Jeg løb 1,5 km på 10 min. Intervalløb hvor jeg løb i højt tempo til jeg jeg ikke kunne mere, rask gang til lige at få vejret og så i løb igen. Overskueligt fordi det ikke tog ret lang tid og med devisen om, at lidt er bedre end ingenting. Og har det jo fedt bagefter, når det er overstået.

#3 af Sannew (slettet)

Jeg spiste pizza i går.. (hehe) så det var bare om at få gang i motionen. Det blev til 40 minutters poweryoga, som jeg virkelig synes er fedt!

#4 af tynd74

hej

jeg har formået at gå ca 5km i søndags og ca 6km i går og nu her i dag, har jeg gået over de 10.000 skridt og nærmer mig de 7km.

og datteren har været med. så vi får motion selv om hun har ferie fra avis jobbet. men vejret er jo også pragtfuld og så sludre vi samtidig med og hygger på den måde ;o)
lise

#5 af SiriS (slettet)

Jeg har i dag været ude to gange, den ene med et formål ud over motionen. Det har jeg det bedst med.

Jeg vil prøve at finde en makker til powerwalking.

Når jeg er hjemme finder jeg tanken om at skulle ud at gå eller løbe umådelig kedsommelig. men når jeg er ude, synes jeg det er fedt. Især når der er gået længere tid hvor jeg ikke har været ude, er det svært at tage mig sammen.

#6 af SiriS (slettet)

I øvrigt super flot, flittiglise. De lange ture kan umiddelbart give mig et kick, men senere virker de afskrækkende; al det tidsspilde. Tankerne undervejs, roen og naturoplevelserne, glæden ved at gå og trække vejret i frisk luft er glemt, og jeg giiider ikke. Jeg har mange impulser til at skrive grimme ting om mig selv, men vender dem til et konstruktivt udsagn: Mine små ture vil gradvis blive længere.

#7 af SiriS (slettet)

Jeg ved jo godt med hjernen at en gåtur ikke er tidsspilde, men mine følelser siger noget andet. Måske en rest af holdningen i familien da jeg var barn med at hvis man havde brug for at dyrke motion var det fordi man var doven (min fars holdning). Man skulle foretage sig noget nyttigt, fx kløve brænde, gøre rent eller arbejde i haven. Folk der gik 'søndagsmarch', spillede fodbold eller gik til spejder var nogen idioter. Så når jeg trækker i løbetøjet eller vandrestøvlerne føler jeg mig blandt meget andet idiotisk. Men min plæne kan altså max give mig 15-20 minutter med håndskubberen om ugen, og der er ikke meget styrketræning i at lave mad, selv om en søndag i køkkenet godt kan bringe det generelle aktivitetsniveau en procent op.

Det jeg prøver at sige er, at jeg arbejder en hel del med gamle overbevisninger, som har stået i vejen for at styrke og vedligeholde min krop.

#8 af bruger slettet

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad du laver til daglig, men prøv at cykle/gå/løbe på arbejde, det er en nem måde at få motioneret på. Jeg cykler selv 10 km frem og tilbage på arbejde og er glad for det. Det giver en rigtig god energi og så er man færdig med dagens motion når man kommer hjem. Derved får du ikke alle de forhindringer som normalt bremser dig ! Ellers er det bare at få en trænings//løbe- makker, så er der ingen dårlige undskyldninger mere.

#9 af SiriS (slettet)

Hej Duus, godt tænkt, men jeg er hjemmearbejdende, så transporten mellem arbejde og hjem er hurtigt overstået. Brugsen ligger 250 m herfra. :-) Jeg er begyndt at tage toget i højere grad når jeg skal til de større byer, så får jeg da turen ned til stationen, men det er højst et par gange om måneden, og ofte har jeg netop brug for bilen til ting der skal fragtes - især hjem.

Jeg går og lurer på en makker. Min mand tog med mig ud at løbe nogle gange, men siden blev han faktisk en bremseklods.

Jeg kan mærke at de gode råd skubber lidt til mig. Beklage mig kan jeg vel nok, men det står alligevel ikke så galt til, at jeg ikke ved hvad jeg skal gribe og gøre i. Måske fordi jeg netop har samlet kræfter til en runde til, og har været af sted tre gange i går og en tur igen i dag. Jeg kan godt det her.

Hvor er jeg dog glad for det her forum!

#10 af Sannew (slettet)

Hej SiriS
Jeg kan sagtens følge dig i at skulle gøre op med gamle overbevisninger, men måske kunne det hjælpe at lave træningstiden om til en nyttig pause? Jeg bruger fx min løbetur på at høre podcasts og lydbøger. Det er super dejligt. For så får jeg ikke bare rørt mig, jeg får også stoppet noget i hovedet. Måske kan du finde noget fagrelevant?

Og i øvrigt stammer din fars visdom jo fra en anden tid, hvor i hvert fald visse befolkningsgrupper faktisk havde mulighed for at få masser af frisk luft og motion gennem arbejdet, mens sport mest var for løjsere fra overklassen.

Men i dag dur den slags visdom jo ikke. Du skal jo ud og have en daglig dosis frisk luft + d-vitaminer fra solen. Du skal have stød i knoglerne for at forebygge knogleskørhed. Og dit arbejde giver dig jo ikke motion nok. Så send din fars visdomsord til et museum og lån et par gode lydbøger på biblioteket!

Og så en fanfare til mig: i juli måned startede jeg på iforms løbeprogram for begyndere. Og i dag har jeg for første gang løbet (ok, luntet, men alligevel!) 30 minutter!!! Jeg er tidligere ryger (derfor de overskydende kilo på sidebenene) og jeg lover at jeg knap kunne løbe 1 minut da jeg startede. Så de 30 minutter er virkelig en personlig sejr!!!

Det var ikke helt 5 kilomenter - nærmere de 4 - men nu har jeg da noget at forbedre på!!!!!