Jeg har været til sportsdag i firmaet. En lang, hyggelig dag hvor der blev løbet, spillet volleyball, rundbold - og trivial persuit. Jeg vandt nu ingenting og satte heller ingen personlige rekorder. Men jeg bildte da een ind at jeg kunne kongerækken :-D
Een af mine kollegaer bemærkede tørt at min holdbluse (en t-shirt i kasse-facon) vist var for stor - men det var en small :-D
Jeg var aktiv hele dagen, men jeg tror alligevel det lykkes mig at overspise. Med 2 omgang morgenmad, en stor frokost, øl og festmiddag om aftenen (1xforret og 2xhovedret (med vin og øl) - jeg smuttede før deserten fordi jeg blev hentet af min mand og ungerne der var på vej hjemad) - så er jeg ret sikker på at jeg overspiste den dag. Det har jeg det nu fint med - det var en slags festdag og den første i meget lang tid hvor jeg bare blev lidt bimmelim. Det var ren mental opladning - også med sporten.
Det var lidt sjov i volleyball. Jeg havde sådan en underlig følelse i maven som jeg ikke kan huske at have haft før. Nervøsitet. Når bolden lå til mig blev jeg simpelthen nervøs for at jeg skulle lave fejl og give det andet hold et point. Sådan har jeg ikke haft det tidligere år. Der havde jeg det ok med at tabe. Det havde jeg også i år, men jeg tror jeg lidt hellere ville vinde end tidligere år - og satte større krav til mig selv.
Kender I det? At man stiller større krav til sig selv og ender med at gøre sig selv nervøs over det? Jeg er165 cm høj, volleyball er altså ikke en sportsgren jeg nogen sinde kommer til at brilliere i. Men jeg blev altså nervøs alligevel.
Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ",
"dismiss": "OK",
"allow": "Det er fint",
"deny": "Afvis",
"link": " cookiepolitik.",
"href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/"
},
onInitialise: function(status) {
if(status == cookieconsent.status.allow) {
runScriptsRequiringConsent();
}
},
onStatusChange: function(status) {
if (this.hasConsented()) {
runScriptsRequiringConsent();
}
/*else {
document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/";
document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/";
document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/";
}*/
createCookie("cookieconsent_time","now",365);
}
})
}
}, 1000);
});
Een af mine kollegaer bemærkede tørt at min holdbluse (en t-shirt i kasse-facon) vist var for stor - men det var en small :-D
Jeg var aktiv hele dagen, men jeg tror alligevel det lykkes mig at overspise. Med 2 omgang morgenmad, en stor frokost, øl og festmiddag om aftenen (1xforret og 2xhovedret (med vin og øl) - jeg smuttede før deserten fordi jeg blev hentet af min mand og ungerne der var på vej hjemad) - så er jeg ret sikker på at jeg overspiste den dag. Det har jeg det nu fint med - det var en slags festdag og den første i meget lang tid hvor jeg bare blev lidt bimmelim. Det var ren mental opladning - også med sporten.
Det var lidt sjov i volleyball. Jeg havde sådan en underlig følelse i maven som jeg ikke kan huske at have haft før. Nervøsitet. Når bolden lå til mig blev jeg simpelthen nervøs for at jeg skulle lave fejl og give det andet hold et point. Sådan har jeg ikke haft det tidligere år. Der havde jeg det ok med at tabe. Det havde jeg også i år, men jeg tror jeg lidt hellere ville vinde end tidligere år - og satte større krav til mig selv.
Kender I det? At man stiller større krav til sig selv og ender med at gøre sig selv nervøs over det? Jeg er165 cm høj, volleyball er altså ikke en sportsgren jeg nogen sinde kommer til at brilliere i. Men jeg blev altså nervøs alligevel.