Indlæg med spiseforstyrret adfærd

#1 af Girl next door

Hej Lone.

Jeg kan se, at jeg er kommet til at lave indlæg, der falder ind under "Indlæg med spiseforstyrret adfærd".

Det har gjort mig lidt forvirret, for hvornår er et indlæg om spiseforstyrret adfærd?

Jeg tænker, at der ikke skal være "tips og tricks" - den er jeg med på, men ud over det, hvor går grænsen så?

Mange af os, der er herinde, har haft problemer med mad i mange år og har/har haft en spiseforstyrret adfærd. Måske er det ikke typisk at se det sådan, men overspisning og ikke at kunne styre sit madindtag, spise overportioner, spise alt for meget junk, slik og chokolade og veje alt, alt for meget - eller bare for meget, at have brug for at taste alt mad ind og have kontrol for ellers løber det hele løbsk - er jo også spiseforstyrret adfærd.

Det er også en ubalance - og spiseforstyrret adfærd - ikke at kunne spise nok, at sulte sig nogle dage og gå på skrap kur for at smide nogle hurtige kilo...hvilket også ses herinde.

Ja...Og hvis man har helt styr på det med maden og vægten - så er man her vel ikke?

Det er ikke for at provokere, at jeg skriver dette, men for at få nogle retningslinier for, hvornår indlæg betragtes som "indlæg med spiseforstyrret adfærd".

Er vi rent og skær ovre i bulimi og anoreksi afdelingen - så skal det måske stå i reglementet anført som at indlæg omhandlende bulimi og anoreksi ikke er tilladte.

Sidst men ikke mindst vil jeg sige, at jeg synes det er godt, at der står i reglerne, at man skal søge hjælp, hvis man har en spiseforstyrrelse. Helt enig...det ændrer dog ikke ved, at der er nogle (tidligere) spiseforstyrrede her - og det kan jo nemt blive omtalt i dagbøger og tråde oprettet i forbindelse med de problemer og udfordringer vi støder på i vores kamp for netop at få styr på det med maden og vægten.

Håber ikke at du tager mit indlæg ilde op - det er skrevet i respekt for at kunne overholde reglerne fremover.

#2 af Lone (administrator)

Hej Girl next door,

Grundlæggende mener jeg, at "aktive" spiseforstyrrelser kræver professionel hjælp. Det er ikke til stede her på siden, så jeg mener, at spiseforstyrrede bør søge hjælp et af de rette steder til dette.

Jeg slettede meget af indlægget, da jeg mente, at det var for deltaljeret til dette forum. Herudover blev der flere gange omtalt det at kaste op, hvilket ikke er rart at læse om på i et madforum. Det blev sagt til mig pr. mail, og jeg er enig i dette.

Jeg vil ikke sætte flere detaljer på forumreglerne. Der er mange gråzoner inden for emnet, som ikke er til at skrive ned. I det hele taget finder jeg ikke det store behov for det, da jeg synes, at det generelt er gået fint efter de få ord, som er sat på.

"Indlæg med spiseforstyrret adfærd" er ment som at man beskriver sin spiseforstyrrelse.

Jeg håber, at indlægget her hjalp på opklaringen.

I øvrigt skal I ikke være i tvivl om, at jeg gerne besvarer jeres spørgsmål. Nogle er nemmere end andre, men jeg vil altid gøre mit bedste forsøg.

Mvh Lone

#3 af Girl next door

Tak for dit svar, Lone :-)

Jeg må indrømme, at jeg bliver lidt provokeret af, at det er for detaljeret at skrive om bulimi (og dermed opkast), når det er helt okay at fortælle om, hvordan man har råædt sig igennem Gud ved hvor meget mad, eller at man har spist ud over alle grænser igennem en periode.
For mig er de to ting lige slemt. Begge dele er at køre rovdrift på sig selv.

Jeg kan godt li, når vi som mennesker forholder os til virkeligheden - og jeg synes, det er at pakke en virkelighed for mange mennesker - også herinde - væk ved at censurere.

At det så er meget mere accepteret at overspise og det åbenbart ikke anses for at være stødende... ja, det er vel en virkelighed, som jeg må forholde mig til.

Hvorfor ikke kalde en spade for en spade og give plads til at være menneske?
Alle mennesker har deres at slås med... nogle kæmper med depression og svære tanker, svære parforhold, nogen bøvler med overspisning, nogen med sygdomme (som heller ikke altid er rart at læse om), nogen med bulimi og anoreksi - og hvad så? Det er som det er.... og ingen er tvunget til at læse i en tråd, hvis det er ubehageligt eller for ærligt.

Jeg kan undre mig over, at du greb ind i tråden her, når der SÅ mange gange har været ubehagelige kommentarer brugere imellem - og jeg må indrømme, at jeg ikke én gang har set, at der er blevet slettet i modbydelige kommentarer, personlige angreb eller nedsættende bemærkninger i tråedene...

En lille bøvs herfra.
Jeg måtte lige ud med det. Og efter at have bøvset, så vil jeg lige sige, at jeg nok skal acceptere - og respektere, at du på forummet ikke ønsker flere detaljer om spiseforstyrrelser ;-)

#4 af fedania

Jeg er enig med GND i, at det virker mærkeligt at specifikke dårlige forhold til mad skal skæres væk. Naturligvis skal der professionel hjælp til, men hvis vi tvinger dem med spiseforstyrrelse til at skamme sig over det, og ikke skrive om deres tanker, så hjælper vi dem ikke med at få et normalt syn på mad. Og det er altså uanset om det er en som lider af anoreksi, bulimi, overspisning eller "jeg kan sagtens leve af Nupo, suppekur, grapekur el. lign. i en længere periode".

I min verden kommer man længst med åbenhed - hvis de spiseforstyrrede er åbne om deres tanker, så har vi andre mulighed for at påvirke tankerne og hjælpe rigtige tanker ind i et ellers lukket sind.

#5 af Girl next door

Tak, Fedania. Lige præcis min pointe og mit budskab. Tak fordi du hjalp med at formulere det så præcist :-)

#6 af clp20

Jeg går ud fra at det er min dagbog der hentydes til, og det er fint nok at der blev slettet og alt det der. Men inden i skal jeg da være ærlig og indrømme at jeg følte det som et slag i hovedet, for hvis jeg ikke kunne lufte mine tanker omhandlende mit dårlige forhold til mad på en side som denne, hvor pokker kunne jeg så gøre det? Følelsen af ikke en gang at passe ind et sted som her var svær at sluge - jeg var simpelthen for mærkelig - og guderne skal da vide der er andre dagbøger der får en til at rynke bryn ind i mellem?

Men bare lige for at få det på det rene - når man ikke render og kaster op, og det derved ikke skal beskrives er det ok, at referere til "håber ikke man falder tilbage", og "åh nej, i dag er højrisikodag" osv ...
Og selvfølgeligt almindelige tanker om dagen og vejen (inklusiv hvad der foregår i det af og til forvirrede lille hoved). Eller er det kun tilladt hvis det man har "lidt" af har været noget så accepteret som "Jeg-kan-ikke-leve-uden-fjorten-flødekager-om-dagen-syndrom"?
Jeg spørger kun så jeg ikke risikere at få slettet flere indlæg - de er jo så rare at have og kigge tilbage på :)

#7 af Girl next door

Ja, clp, jeg henviser til indlæggene som er skrevet og slettet i din dagbog.

Jeg kan sagtens forstå, at det føltes som et slag i hovedet. Det gjorde dælme også ondt på mig. Især fordi indlæggene jo netop handler om at komme godt igennem og om at komme videre - ikke om, hvordan man bedst muligt kaster op. Jeg bryder mig virkelig ikke om censur. Og helt ærligt: så er det altså heller ikke værre. Og ja, som du skriver, så er der alle mulige dagbøger at krumme tæer over - det gør vi jo hver især ind i mellem, når der bliver skrevet om noget, som vi ikke kan genkende i os selv eller slet og ret ikke kan forholde os til.

Hjemmesider med kalorietælling er også tit hjemmesider, hvor der er debat om alt med kost, vægt og sundhed - og om vi vil det eller ej, så hører spiseforstyrrelser altså også ind under de kategorier, fordi det tit hænger sammen med netop at have et ønske om at lære at styre det med mad og vægt.

Du er ikke forkert, Clp, du skal ikke pakke dig selv væk. Du er et menneske, som er sensitivt og som her er blevet ramt af, at nogle mennesker ikke bryder sig om at læse om de ting, der vitterligt foregår rundt omkring. Det siger ikke, at du er forkert. Du bruger en uhensigtsmæssig handling til at håndtere dit liv - det er ikke det samme som at være forkert. Og der er sgu så mange, der bruger uhensigtsmæssige handlinger til at håndtere alle mulige følelser! Det hører vi da om dagligt her på siden.

At kalde noget for "at falde i" eller "det har været for svært i dag" er jo bare at omskrive noget og undgå at kalde tingene ved rette navn. HVad forskel gør det? At vi kan lege "play and pretend" og gøre som om virkeligheden ikke banker på døren?

Jeg forstår så udemærket din følelse af pludselig ikke at passe ind her. Og ja, hvis ikke du må fortælle om dine svære følelser i forhold til mad og vægt her - hvor så? På en ProMia side, hvor man i stedet dyrker bulimien og hvor der kan være status i, at være så syg som mulig?

Jeg har sagt, hvad jeg synes om dette. Jeg ryster på hovedet og undres - men det eneste jeg kan se, er, at slettede indlæg og udtalelser er et udtryk for, er, at bulimi stadig er et stort tabu i vores samfund - også på sider, der omhandler mad, vægt og debat om følelser.
Dette på trods af at slankekure rent faktisk kan være med til at trigge bulimi. Og når 5% - statistisk set - hvor mange flere er der on når alt kommer til alt? - har bulimi - ja, så vil der også være et par stykker eller 20 eller flere på en side som denne.

#8 af Lone (administrator)

Hej igen,

Jeg ser grænsen værende for spiseforstyrrelser, fordi det er sygdomme, som i sidste ende er farlige. De kræver professionel behandling. Sygdomme er ikke det samme som at have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Jeg ser censuren som en hjælp til at sige, at dette er ikke rette sted. Spiseforstyrrelser kræver professionel hjælp.

Jeg er bevidst om, at uanset hvad jeg gør mht. dette emne, så vil det synes forkert for nogle. For mig selv gælder, at jeg ikke har en faglighed inden for et så vigtigt emne, og da jeg er hovedansvarlig på siden, så sender jeg gerne folk videre til rette fagfolk.

Der findes ikke en skarp grænse imellem, hvornår en spiseforstyrrelse er farlig, og hvornår den ikke er. Jeg er af den opfattelse, at en spiseforstyrrelse altid er farlig - måske er det bare en start, måske er det enden, det kan jeg ikke vurdere. Men det må dog være bedst at søge hjælp så hurtigt som muligt, så den ikke udvikler sig yderligere.

Der er også en personlig del, hvor man kan føle sig krænket af, ikke at kunne skrive præcis, hvad man føler. Det kan jeg godt forstå. Jeg er bestemt ikke glad for at komme til at krænke nogle, men jeg ser dog dét at man snakker med fagpersoner som værende vigtigere. Denne kan også vurdere, om det overhovedet er det bedste for personen i nuværende situation at benytte en kalorietæller.

Mvh Lone