Hej ToxBi,
Godt at du spørger.
Det skyldes, at programmet beregner forskellen fra, hvad du lavede før, til hvad du laver i stedet.
Hvis du skifter en "gennemsnitligt programberegnet" time ud med løb, så er det kun forskellen der bliver tilføjet. (for du gør jo ikke begge dele).
Lad mig sætte nogle tal på:
Programmet har et "beregnet tal" som fx viser 9305kJ på 24 timer. (det er 388 kJ pr. time).
Nu tilføjer du en times løb til 406 kJ.
Hvis svaret var at du havde forbrændt 9305+406, så havde programmet beregnet 24 timer + din times løb. Det er et døgn på 25 timer, og det stemmer ikke :-)
Programmet trækker altså en time af sin egen gennemsnitsberegning fra, og lægger de 406 oveni. I ovenstående tilfælde vil det give: 9305-388+406=9323 kJ som den nye forbrænding.
Vi forbrænder jo energi hele tiden, så uanset hvilken aktivitet vi vælger i stedet for noget andet, så er "mer-forbrændingen" kun forskellen på, hvad vi ville lave og hvad vi i stedet har valgt at lave.
En anden måde at forklare det på:
Hvis du selv havde indtastet alle dine 24 timer i programmet, så skulle du ligeledes fjerne en af de allerede indtastede timer og erstatte med din times løb for ikke at få 25 timer i alt. Det er fuldstændig det samme som programmet gør - bortset fra at det måske kan virke lidt ulogisk, da programmet i det nævnte tilfælde selv udfører "forskels-beregningen".
Jeg håber, at du spørger igen, hvis ovenstående ikke helt gav klarhed over udregningen.
Mvh Lone
#2 af Lone (administrator)
- Jeg er på vedligeholdelse - og jeg tæller selv, hvor mange kalorier jeg har forbrændt med en app på mobilen...
Og her kommer mit problem, jeg har fx. 306kcal tilbage, og jeg har været ude at gå og har forbrændt 100kcal på 20min (dette er et ex), så kan jeg kun spise 386 istedet for 406.
Og så prøvede jeg at lave den om, så jeg havde forbrændt 100kcal på 15min, så kan jeg åbenbart spise 3 kcal mere, altså 389... :/?
Hvorfor er det kun nogle af de kcal jeg har forbrændt jeg kan spise for? istedet for de 100 jeg har....? Det samme gælder ved løb, det er næsten kun halvdelen af dem, som kommer over på min "konto"...
Håber I forstår... jeg har nemlig undret mig over det...