Kostfibre

Du læser en tråd i debat > madital.dk

#1
Kostfibre
Når jeg kigger i Info/oversigt, så står kostfibre angivet til fx: - indtaget 2,8 g/MJ - ideal 3.0 g/MJ .
Kan jeg ændre det så der istedet kommer til at stå det samme som der står under Info/mad nemlig indtaget gram kostfibre og ADT gram kostfibre.
Venlig hilsen Kirsten
14 år22. oktober 2010 kl. 09:57
#2
re: Kostfibre
Hej Kirsten,

Du kan desværre ikke rette oversigten til at vise selvvalgte oplysninger.

Umiddelbart tænker jeg, at det ikke bliver ændret i fremtiden. I mine øjne er netop en af styrkerne i dette program, at man bliver holdt op imod de offentlige anbefalinger.

Hvis du kan overbevise mig om andet, er du velkommen :-) Jeg er nysgerrig efter at høre hvorfor du ønsker at gå efter gram i stedet - samt hvilket tal du selv har indsat i din profils ADT?

Venlige hilsner
Lone
14 år22. oktober 2010 kl. 12:52
#3
re: Kostfibre
Hej Lone
Fødevarestyrelsen anbefaler 25-35 gr. kostfibre om dagen, så jeg har tastet 30 gr ADT ind i min profil.
Når jeg så i dag kigger på info/mad/kulhydrat har jeg indtaget 27 g fibre og fået en sur smiley.
Hvis jeg i stedet ser på info/mad/oversigt så har jeg fået en glad smiley under kostfibre. Jeg kan godt se at benævnelsen er en anden - men ved ikke hvad det dækker over/betyder?
Men det er ikke det store problem - jeg kan jo bare finde tallet under info/mad/kulhydrat...men spørgsmålet opstod også fordi det andet tal ikke siger mig noget...og at jeg ikke ved hvorfor der er uoverensstemmelse mellem de 2 måder at opgive det på.

Venlige hilsner
Kirsten
14 år23. oktober 2010 kl. 14:06
#4
re: Kostfibre
Hej Kirsten,

Ja, det for forresten rigtigt. De anbefalinger jeg har brugt stammer fra Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004, som har to anbefalinger for fibre:

1) i alt 25-35g fibre pr. dag eller
2) 3g fibre pr. MJ.

Forklaring til nr. 2:
Det betyder, at man skal have 3g pr. MJ man spiser. Det er det samme som 3g pr. 1 mio. Joule, eller 3g pr. 1000kJ.

Vi spiser typisk 10.000 kJ pr. dag, hvilket så vil være 30g fibre for en dag. Det stemmer jo fint overens med anbefaling nr. 1, så der er bestemt sammenhæng imellem de to. (dog vil denne først være glad ved 30g hvor 25g-35g ville give en glad smiley allerede ved 25g)

Mine overvejelser for at vælge nr. 2 frem for nr. 1 lå i, at vi jo ikke spiser lige meget. Derfor kunne jeg bedst forene mig med den der tager ud fra hvor meget vi egentlig spiser (nr. 2) frem for den med et fast interval (nr. 1). Den kan ligeledes være glad allerede ved morgenmaden fordi den regner pr. MJ. Dvs. når vi ikke har spist så meget endnu, fx ved frokosttid, får vi heller ikke vist smiley som om vi skulle have spist kostfibre for hele dagen.

Måske har jeg valgt forkert i forhold til forståelsen for brugeren, og burde i stedet have valgt det i gram. Jeg har blot tænkt, at smileyerne ville guide vejen :-)

Som du kan se i mine beregninger ligger den anbefaling, jeg har brugt i midten af den anden. Hvis man dermed ligger i den nedre grænse af anbefalingen - altså 25, vil smileyen være sur, hvorimod den vil være glad hvis man ligger i den øvre ende.

Prøv at spørge specifikt ind til ovenstående, hvis en del af det er uklart, så vil jeg prøve at forklare det på en forståelig måde :-)

De bedste hilsner
Lone
14 år23. oktober 2010 kl. 14:50


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...