Kalorietal passer ikke

Du læser en tråd i debat > madital.dk


#1
Kalorietal passer ikke
Jeg har lige indtastet min første vare. Af en eller anden årsag registreres kalorietallet til 305 kcal pr. 100 g - selvom deklarationen angiver 217 kcal. Er der en forklaring på det?
14 år3. august 2010 kl. 07:56
#2
re: Kalorietal passer ikke
Hej lovely

Lone er ved at lave om i beregningerne af kcal. Det har noget at gøre med den måde, det bliver udregnet på -

Det bliver fixet inden for den nærmeste fremtid.

HS
14 år3. august 2010 kl. 08:34
#3
re: Kalorietal passer ikke
på nuværende tidspunkt udregnes kalorie antalet udfra antal gram kulhydrat, protein og fedt. Et gram fedt = 9 kcal, og protein og kulhydrat indeholder 4 kcal pr gram. Nogle producenter har målt deres vares kalorie indhold vha f.eks et kaloriemeter som omregner den varme der frigives ved forbrænding til kalorier.
Lone er ved at implementere at programet skal bruge den angivne kalorie værdi for varen istedet, så der ikke opstår forvirring :-)
14 år3. august 2010 kl. 08:36
#4
re: Kalorietal passer ikke
der fik vi da lige svaret samtiddig :-)
14 år3. august 2010 kl. 08:36
#5
re: Kalorietal passer ikke
;o) pyhh...fint nok, ingen panik.

Jeg har været her på siden et stykke tid, men det er først nu jeg tager skridtet og dropper notesbogen til fordel for madital's udregninger!
14 år3. august 2010 kl. 09:04
#6
re: Kalorietal passer ikke
Hej,

Jeg vil blot lige bekræfte ovenstående :-)

Lige nu beregner programmet kcal/kj ... og jeg regner med at det bliver her i august at programmet skifter til at benytte det energital, som er angivet på varerne.

Mvh Lone
14 år3. august 2010 kl. 10:28
#7
re: Kalorietal passer ikke
Men er det ikke tankevækkende, at der er en forskel? Jeg var også tit ude for at kalorieprisen på madital var større end det der er angivet på varen. Er der et af dem, der er rigtigere?
14 år10. august 2010 kl. 08:16
#8
re: Kalorietal passer ikke
Det kan bla have noget med fiber indholdet at gøre. I følge dansk lovgivning skal fibre ikke tælles med i de energigivende kalorier, idet man mente at fibre ingen energi gav.
Undersøgelser viser dog at man kan udnytte 2 kcal af et gram fibre, hvorimod man kan udnytte 4 kcal af andet kulhydrat.
Der findes flere forskellige metoder til at undersøge kalorie indholdet og det er op til den enkelte producent hvilken de vil bruge.
Jeg har tidligere studeret til laborant og har i den forbindelse lavet fødevare analyser vha af de forskellige metoder, og man kan ikke sige om den ene metode er mere rigtig end den anden.
Man siger at et gram kulhydrat giver 4 kcal, et gram protein giver 4 kcal og 1 gram fedt giver 9 kcal, men sammensætningen har altså også noget at sige, idet nogen ting kræver en del energi at forbrænde, som eks fibre.
14 år10. august 2010 kl. 09:08
#9
re: Kalorietal passer ikke
rdrd> Tak for svaret :-)

Kostfibre skal tælles med i dag - se retsinformation.dk

Interessant i ovenstående forbindelse er §10 og §11 samt bilag 2.


Følgende artikel fra Fødevareministeriet fortæller om ny lovgivning omkring kostfibre, som vil vare i en overgangsperiode fra oktober 2009 til oktober 2012.
Artiklen kan læses her: altomkost.dk

Her er ligeledes en artikel fra Fødevarestyrelsen, som fastsætter omregningsfaktorerne (ligeledes fra november 2009):
(et forældet link til foedevarestyrelsen.dk er blevet fjernet)


Til de som undrer sig over de forskellige udregninger. Det kan jeg godt forstå, at I gør! Jeg er selv blevet overrasket over dette i arbejdet med Madital.dk, og jeg har søgt og fundet mange forskellige kilder.

Hertil vil jeg opfordre alle der læser dette indlæg - samt videregive det til andre som tager imod sundhedsinfo ... dvs. os alle :-) ... se efter kilde og dato på diverse informationer. Især omkring sundhed, da der florerer mange informationer på dette område.

Lovely> derfor er det godt, at du sætter spørgsmåltegn ved programmet - bliv ved med det. Jeg vil meget gerne diskutere dets udregninger. For det skal selvfølgelig være rigtigt! Og selvom jeg har søgt og læst rigtig meget information kan jeg jo ikke undsige mig fra at have overset eller misforstået noget ... eller som ofte i omkring sundhed ... at ny info kommer til :-) derfor er datoen på kilden også vigtig ;-)


Som svar på, hvad der er mest korrekt:
Ja, dertil har jeg ikke et fagligt svar, for jeg kan ikke finde det. (bud herpå modtages gerne med kildeangivelse)
Mit gæt er, at det er så svært at finde en eksakt formel eller metode, at nogle forsøg/bereninger vil være mest korrekt for nogle fødevarer, imens det for andre fødevarer vil være det modsatte, der er mest korrekt.
Vær dog opmærksom på, at dette blot er mit gæt - jeg har ingen faglig begrundelse - og du kan dermed i bund og grund ikke bruge svaret til noget :-)

Min begrundelse for dog at ændre energien til at passe med næringsdeklarationen frem for den generelle formel er
1) at jeg går ud fra, at fødevareproducenten har valgt den mest korrekte metode for deklarationen på den specifikke fødevare.
Der kan dog være interesse i at vise en specifik information, men dette har jeg så valgt at se bort fra i mit valg.
2) at forvirringen herinde omkring energien bliver mindre. Når jeg ikke kan finde ud af, hvad der er mest rigtigt - hvis der findes et svar - så kan jeg i det mindste fjerne forvirringen.

Jeg tror, at mange forbrugere er forvirrede nok, når det gælder sundhedsområdet - og dette programs hensigt er at gøre information gennemsigtig - ikke at gøre forvirringen større :-)

Dette indlæg er egentlig både et svar til de som deltager i tråden, og undrer sig, men ligeledes en opfordring til alle brugere, som også læser denne tråd i fremtiden.

De bedste hilsner
Lone
14 år10. august 2010 kl. 20:02
#10
re: Kalorietal passer ikke
Hvornår træder ændringen i kraft ?
Jeg har lige oprettet Aldis Müsli der hedder Golden Bridge og der er ifølge varedeklarationen 317 Kcal med 9g P, 61,2g K og 3,9g F. Med de sædvanlige faktorer på 4, 4 og 9 passer udregningen i varedeklarationen, men når jeg opretter varen regner programmet kalorieindholdet ud til 338 kcal. Hvilke faktorer bruger programmet og hvorfor ?
13 år29. marts 2011 kl. 07:56



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...