Hvor meget søvn er medregnet i den nye formel?

Du læser en tråd i debat > madital.dk

#1
Hvor meget søvn er medregnet i den nye formel?
Hej Lone
Først og fremmest: Tak! :)

Dernæst: Jeg kan se at du skriver, at søvn ER medregnet i den nye formel, men der er alligevel noget jeg er i tvivl om. Er det stadig som tidligere 8 timers søvn der er medregnet, eller er det nærmere en form for døgngennemsnit over ens energiforbrænding?

For hvordan skal man indtaste det, hvis man nu sover mere eller mindre end de 8 timer?

Hvis man sover længe en dag, fx 10 timer, skal man så tilføje 2 timers søvn, og så passer det?

Og hvis man sover mindre, fx 6 timer, skal man så indtaste aktivitet for alle døgnets resterende timer, altså 18 timer?

Håber du kan hjælpe mig med at gennemskue det :)

Nanna
14 år11. april 2010 kl. 14:02
#2
re: Hvor meget søvn er medregnet i den nye formel?
Hej Nanna,

Få timers søvn har ikke den store betydning, med mindre tiden byttes ud med decideret motion.

Det der virkelig tæller i kalorieregnskabet er hvis man øger intensiteten meget i kort tid (fx til sport), og selvfølgelig også lidt i lang tid (fx sove en hel nat).

Jeg vil give dig et regneeksempel.

Lad os sige, at vores testperson har et basalbehov på omkring 1400 kcal - dvs. man forbrænder 1400 kcal på et døgn - eller med andre ord 1400/24 = ca. 60 kcal i timen. Dette er i hvile, og det kroppen bruger for overhovedet at fungere.

Alt efter hvad vi laver, ændres vores energiforbrug - jo større intensitet, jo højere forbrænding. Tallet/faktoren for intensiteten kan ses i paranteserne ved motionsindtastningen.

Søvn har motionsfaktor 0,9
Sidde stille og læse en bog har 1,3

Vores "gevinst" ved at læse frem for at sove vil derfor være 0,4.

Vi kan hermed udregne, hvor meget vores energiindtag vil være øget ved at læse 1 time i stedet for at sove.

Udgangspunktet er altid de 60 kcal som vi forbrænder i timen (som vi fandt ud fra basalbehovet).

Udregningen er 60 kcal x 0,4 = 24 kcal.

Dvs. vi forbrænder 24 kcal mere pr. time, hvis vi læser i stedet for at sove.

Det er ikke meget og har derfor ikke nogen betydning i det større regnskab.

Det der virkelig betyder noget, er hvis vi f.eks. spiller håndbold i 1½ time i stedet for at sidde stille. Her er forskellen en faktor på 7 (8 - 1 = 7). Dvs. regnskabet er her 7 x 60 kcal = 420 kcal. Dette er pr. time så 1½ time vil give os en "gevinst" på 630 kcal i forhold til at sidde stille.

Håndbold er selvfølgelig også en af de aktiviteter med en høj faktor, men jo større forskel, jo større forståelse tror jeg, at det giver :-) og det er det jeg ønsker ;-)

En gåtur i rask tempo har en faktor på 5, hvilket også er rigtig godt. Gevinsten pr. time er her 5-1 = 4, og derfor 4x 60 kcal = 240 kcal :-)

Hvis man går et skridt dybere ind i udregningen kan man også sige, at der er visse fejlkilder ved at sætte den menneskelige forbrænding på formel. For det første passer den ikke på hver eneste af os, men er et udmærket gennemsnit, som vi kan rette os efter. Herudover er vi ikke altid lige sikre på hvilken aktivitet vi skal vælge, hvis to ligger tæt på hinanden. Men faktorerne ligger her også rimelig tæt på hinanden, så det vil alligevel ikke give det store udsving.

Det gennemsnitlige niveau i profilen passer altså nogenlunde til vores reelle forbrænding og derfor er det kun vigtigt at taste de ekstra timers moderat og hård aktivitet ind.


Jeg vil lige fremhæve min pointe, da ovenstående tekst blev lidt lang :-)
En opstilling af kalorieregnskab giver et overordnet niveau - altså om vi forbrænder f.eks. 2000, 2200 eller 2500 kcal. Få timers søvn vil ikke ændre betydeligt herpå. Der kan være større eller mindre unøjagtigheder i de enkelte aktiviteter, men vores samlede dagsforbrænding vil være en udmærket rettesnor.


Derfor skal du kun indtaste aktivitet ind i motionen og ikke de almindelige aktiviteter som sove, sidde, spise, almindelig gang i hverdagen fra det ene til det andet osv. da det allerede er regnet ind i gennemsnittet. At det derudover er sjovt at indtaste for de 24 timer og alligevel få en vis sammenligning med de enkelte aktiviteter er noget andet ;-)


Du skal altså ikke indtaste 18 timer, hvis du kun sover i 6 timer. Heller ikke tilføje 2 timers søvn, hvis du en nat sover i 10 timer. Derimod skal du indtaste dine aktive timer i døgnet.

Jeg håber at du spørger igen, hvis du sidder med spørgsmål eller usikkerhed efter at have læst ovenstående.

God søndag :-)

Mvh Lone
14 år11. april 2010 kl. 15:25
#3
re: Hvor meget søvn er medregnet i den nye formel?
Hej igen

Det var helt perfekt med et langt svar - nu forstår jeg det bedre.
Tak for hjælpen! :)
Nanna
14 år11. april 2010 kl. 20:42
#4
re: Hvor meget søvn er medregnet i den nye formel?
Velbekomme ;-)
14 år12. april 2010 kl. 17:37


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...