For meget frugt?

Du læser en tråd i debat > kost

#1
For meget frugt?
Hej alle I vise brugere på madital...

Jeg har hørt hist og her at man godt kan spise for meget frugt (ja det er jo klart, det indeholder jo også kcal), men hvornår er det for meget?

Fx kan jeg sagtens kværne 500g vindruer på en dag, men så indberegner jeg det så det passer med de kalorier jeg skal have. Men kan for meget frugtsukker godt skade vægttabet selvom man er i underskud kaloriemæssigt?

Nu siger man jo seks om dagen, men det er jo så 300g frugt og 300g grønsager ikke? Men er det ikke bare det man mindst skal have?

Hilsen ScalesR4Fish
14 år30. juni 2010 kl. 12:39
#2
re: For meget frugt?
Jeg har hørt før, at kvinder skal blive bedre til at spise flere grøntsager, og derfor skal kun 1 af de 6 om dagen være frugt - resten grøntsager. Tror ikke det gør noget at du spiser så meget frugt, hvis det stemmer med dit daglige kalorieregnskab? :) Men det med grøntsagerne har nok noget med blodsukkeret at gøre.. Blodsukkeret stiger jo som hvis man indtager hvidt sukker, og det er ikke sundt for kroppen.
14 år3. juli 2010 kl. 14:19
#3
re: For meget frugt?
Man kan sagtens spise for meget frugt, især vindruer og melon som indeholder rigtig meget frugtsukker. Hvis man skal undgå at spise frugt, som har et højt indhold af frugtsukker, skal man holde sig fra sydlandske frugter. Altså er det bedst at spise det frugt som dyrkes i Danmark eller det som vokser på vores breddegrader. Jo varmere en frugt har haft det, jo mere frugtsukker er der i den.
14 år4. juli 2010 kl. 09:18
#4
re: For meget frugt?
Hej Scales4Fish

Lad mig understrege: Jeg er ikke diætist!

Frugt har selv været en vigtig del af min kostomlægning. Jeg spiste simpelthen for meget af en masse rigtige ting (havregryn f.eks.) fordi jeg godt kan lide "store portioner" - frugt har derfor været en god kcal fattig subsitut, der kan tilsættes alt fra yoghurt til lam!

Et pludselig opstået bekendtskab kunne dog fortælle mig, at han var bekendt med et problem i at spise meget store portioner frugt. Og efter at have tænkt over det, så er min vurdering, at han har ret. Hør selv forklaringen gengivet herefter og bedøm, hvad du tror:

Som sss og lille trunte også påpeger, så er der frugtsukker i frugt, og ligesom sukker, så kan det få blodsukkerniveauet til at stige. Store udsving i blodsukkerniveau er ikke godt for kroppen - og katastrofalt for et vægttab. Det hersker der vist en generel enighed om.

Problemet opstår nu (og det er her, du enten kan acceptere eller forkaste forklaringen): Meget store udsving i blodsukker bliver modsvaret af dyk i blodsukker med efterfølgende trang til mere. Når man ikke holder sit blodsukker forholdsvist stabilt over dagen, så sætter man altså en spise-mere-fælde for sig selv.
Ideen er nu at begrænse frugt på en sådan måde, at man kun spiser en poriton (1 æble, en håndfuld bær, en halv banan - google selv listen ved at søge på "portion of fruit") af gangen og helst ikke hyppigere end hver 2. time.

Jeg prøver selv at skubbe denne nye tilpasning ind i min diæt og indtil videre, så er jeg positivt overrasket. Jeg savner ikke min hele melon til morgenmad - det er simpelthen ikke nødvendigt for mig - og det er meget bedre, at jeg får lidt mindre og så lidt oftere. Men det er en udfordring for en storspiser som mig.
14 år6. juli 2010 kl. 15:25
#5
re: For meget frugt?
For at undgå disse udsving i blodsukkeret ved indtag af frugt skal man fx spise et stykke knækbrød, eller en lille grovbolle sammen med frugten. Det holder nemlig blodsukkerniveauet mere stabilt ;)
14 år6. juli 2010 kl. 21:08
#6
re: For meget frugt?
Hej allesammen. Håber i Nyder den danske sommer..

Det er en jungle med mange af de kostråd som bliver anbefalet er forskellige eksperter.

I forhold til blodsukkernivuaet, og stabilisere det, virker en grovbolle (kulhydrater ikke optimalt) Tvært i mod skal man f.eks spise et par mandler (andre nødder) sammen med et frugt, det vil bevirke at blodsukkeret er mere stabilt. Så lidt af det gode fedtstof, sammen med frugter!! Og ja hellere grønsager end frugter.. En skrev også at vedkommende spiste 500 gr. vindruer en dag. Det er også temmelig meget, evt bland frugterne lidt, så man ikke får alt for meget af den samme frugt!!
14 år7. juli 2010 kl. 15:21
#7
re: For meget frugt?
Hehe. Jeg kan også sagtens kværne 1/2 kg vindruer og mere... Ligesom jeg kan spise en hel ananas eller pomello, eller en halv vandmelon.

Og det er helt sikkert for meget. Men godt, det er det sørme.

Jeg tror man kan besvare dit spørgsmål på flere måder:

- Hvordan har du det, når du har spist meget frugt? Mærker du fx udsving i blodsukkeret (eller skal du bare på toilettet givet det store pektinindhold i druer ;-)).

Det er jo næppe skadeligt i sig selv at spise masser af frugt, så hvis du har det fint, behøver du vel ikke at bekymre dig.

Tager du på? Jeg har flere steder set at (mere end et stykke) frugt frarådes i slankekure (undtagen DDV, som siger 4 stk frugt), netop pga den store mængde frugtsukker og hvis man tager på, skal man selvfølgelig skære ned - eller som en eller anden siger, begrænse sig til frugter med lidt sukker i (grapefrugter, andre citrusfrugter, æbler).

Men hvis du ikke tager på og i øvrigt har det godt er der vel ikke nogen grund til at bekymre sig.

- Hvad ville du spise hvis du ikke spiste 1/2 kg vindruer?

Hvis du ville spise matadormix eller chokolade, så er vindruerne at foretrække.

- spiser du dig mæt i druer i stedet for at spise andre fornuftige ting? som proteiner, grøntsager og brød?

For så skulle du måske overveje at skære ned på druerne og skrue op for noget andet sundt.

Som sagt - druer er godt (smager godt, er sundt og er lige så let at sidde og gufle af som slik, men meget bedre). Hvis det ikke går ud over noget og ikke påvirker din vægt er der vel ikke noget problem.
14 år11. juli 2010 kl. 17:27


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });