børn og mad?

#1 af bruger slettet

Hej allesammen !

Min kæreste som jeg bor sammen med, har en datter på snart 6 år. Hun er en vidunderlig dejlig tøs, som vi desværre ser alt for sjældent, men som hovedregel har vi da hende hver 2. weekend.
Hun er som sagt snart 6 år, hun er vel 1.30 høj og vejer 19 kg. Hun er måske lidt tynd i det, men det har moderen også altid været, så det er der som sådan ikke noget galt i, og jeg bekymrer mig på ingen måde over hendes vægt, for så meget energi den lille krudugle har, kan hun kun være sund og rask.

Til gengæld har min kæreste og jeg ofte svært ved at få hende til at spise andet end frugt og grønt (ja ok - slik, kage eller is ryger også nemt ned ;) ) - Men sådan noget som kød og rugbrød eller kartofler og sådan noget er simpelthen en kamp hver eneste gang vi spiser.

Selvom hun virker sund og rask nu, så kan vi ikke lade være med at bekymre os om at det er nu hendes spisevaner bliver grundlagt.... Men det er jo svært at gøre noget når man kun har hende hver anden weekend.

Er der nogen der har ideer til hvordan vi kan få lidt mere magert kød og noget fuldkorn ind når vi har hende - har i nogle erfaringer ??
Nogle super gode opskrifter til børn måske ??

Hilsen Camilla

#2 af ninse (slettet)

Måske kunne I involvere hende ved sammen med hende at lægge nogle planer for at hun skal spise lidt kød og kartofler. Hvis hun selv er ansvarlig (læs: har et medansvar), vil hendes motivation være større.

Mine børn er 16 og 10 år. De har heller ikke vægtproblmer (vejer måske begge lige i underkanten). De har begge to i perioder fravalgt nogle fødevarer (fx kartofler og kød). Det har vi ikke blandet os voldsomt i, da der altid har været masser at vælge imellem fx ved aftensmaden. Min yngste vil nogle gange stadig kun spise frugt og grønt til aftensmaden (hun spiser dog altid lidt kartofler, da det er en aftale, vi har) og så får hun lov til det. Du har ret i, at kostvanerne grundlægges i barneårene, så selvfølgelig skal man være opmærksom, men jo mere fokus der er på barnets spisevaner, desto større er risikoen for at det udvikler de forkerte vaner (stædighed, kontrol over eget liv osv.). Når hun nu ellers er frisk, rask og aktiv, synes jeg ikke I skal gøre det til en kamp.

#3 af veile

Mine børn har altid spist næsten hvad som helst hvis de selv har hjulpet med at lave det, så er det pr definition lækkert.....

#4 af iakob

Jeg snakkede med min læge om dette engang vi diskuterede min ældste søn.

Rigtig mange børn spiser ikke meget kød. Men kikker man på deres kost, så får de det alligevel: leverposteg og andet kødpålæg. Ost (indeholder også proteiner). Fisk. Kylling.

Jeg tror bestemt ikke du behøver være nervøs. Og selvom mange madvaner grundlægges nu, så lægges de altså ikke fast. Det vigtige er at variere kosten så de smager forskellige ting, ikke præcis hvad de får.

Tag nu mig selv: min mor serverede aldrig andet end traditionelle danske retter da jeg var barn - og i sjældne tilfælde røde pølser og spagetti i hvid sovs. Først da jeg kom i gymnasiet sneg der sig af og til en lasagne eller en pizza ind i aftensmaden (og bestemt ikke med min fars gode vilje). Jeg elsker god mad og spiser stort set alt.

Rugbrød kan fåes i flere variationer. Måske skal I finde een hun kan lide? Jeg bager også selv og jeg har slet ingen problemer med at få mine unger til at spise en grov sandwich. De spiser ikke skiveskåret kødpålæg bortset fra spegepølge - men leverposteg og kylling vil de gerne have (og makrel i tomat). Kyllingen kan købes færdigstegt i små pakker (kylling i tomat og chili smager godt!).

Man kan også hakke kød / kødpålæg fint og lave en salat, der kan puttes på brødet.

Måske er et stykke kød bare for kedeligt? Har I prøvet at marinere kødet?

Har du spurgt hende om hvad hun spiser derhjemme?

Kartofler kan spises på et utal af måder. Måske hvis man laver dem lidt sjovere? Kartofler i fad? Ovnbagte? Ovnstegte? Kartoffelmos med biksemad? Mormor-kartofler (udkogte) med kødsovs? Prøv at surfe kartoffelretter - der findes en del.

Men hvis hun ikke vil have kartofler, så giv hende brune eller parboiled ris eller grove pasta.

I øvrigt vil mine børn også godt undgå visse madvarer (især den store kan ikke lide peberfrugt, tomat, champignon, de fleste andre grøntsager samt kartofler). Vi har kaldt peberfrugt for slik-peber og så går det nemmere med dem. Kartofler har de vænnet sig til - fordi vi insisterede. De dage der er desert, er der nemlig ikke noget til dem som ikke spiser hovedretten - det plejer at hjælpe ;-) hehe.

#5 af Kaktus (slettet)

Jeg tror også, at vejen frem er at introducere meget forskellig mad (= smag) for børn.

Jeg har selv stor succes med at lade min knægt (9½ år) være med til at lave mad.
Da han var mindre, var det ham der stod for at skære grøntsager ud, ælte dej, forme frikadeller osv. - nu er han blevet helt ferm til at lave mad (regner med en stor tak fra hans kommende kone en dag ;))

Maden smager altså bedre og man bliver mere modig mht. ny mad når man selv har deltaget i tilberedningen af den :)

Den med at "lokke" med dessert kan også bruges med rugbrød - belønning: en oste-haps, figenstang eller hvad de nu kan lide. Den bliver brugt til de småkræsne venner, der kommer på besøg her og virker fint :)

#6 af bruger slettet

Tusin tak allesammen ! Det er nogle rigtig gode forslag:D

Det med selv at hjælpe til med at lave maden, prøver vi ellers på, også tricket med at undvære dessert hvis man ikke spiser op.

Men der er i hvert fald masser at tage udgangspunkt i :D

Tusind tak for rådene :D

#7 af iakob

Vores børn får guf om aftenen til børnetimen (vi optager den og viser den når det passer os). Guffet består - på nær på slikdagen - af en frugtstang, nødder, skåret frugt eller en blanding deraf.

Den guf virker som dessert i forbindelse med at sige: "Hvis du ikke kan spise mere af din aftensmad, så kan du heller ikke spise guf/dessert".

Pointen er ikke at de skal spise op - slet ikke. Pointen er at de skal spise lidt af hvert. Ellers spiser de alle pasta og måske alt kødet og lader grøntsagerne tilbage. Så hvis de kun levner grøntsagerne, så kommer den sætning i sving.