Jeg synes også jeg er inde i en rimelig ideforladt periode mht. madlavning. Så jeg bliver tit inspireret af kost-trådene og håber at jeg får overskud til at kaste mig over mere madlavning efter opskrifter. I stedet for de sædvanlige ting.
Men til gengæld vil jeg også sige at jeg har længe haft fedtfattige vaner som at bruge minimælk i madlavning og ikke fedtstof. Jeg vil prøve at blive bedre til at smugle lidt usyligt grønt ind i retterne.
Nå jeg bevægede mig vist væk fra topic.
Det er jeg uenig i, men jeg synes det kunne være interessant at høre forskellige meninger om den sag og også argumenterne derfor.
Min holdning er at jeg primært blev fed af for lidt motion, for meget slik og snack og - her kommer det - så for energiholdig hverdagsmad (i for store portioner).
Min hverdagsuge kunne godt indeholde flødesovs den ene dag (på madlavningsfløde) og lasagne den næste dag og så lige en herregårdskotelet med pandefedtet i sovsen den tredie dag og så videre. Det ville have været en overordentlig dårlig idé for mig at forsætte med at spise de ting, men bare i en mindre mængde - også selvom madlavningsfløde blev skiftet ud med kaffefløde eller creme fine og selvom kødet i lasagnen blev mere mager og osten ligeså. Det ville nemlig kun have taget toppen af problemet.
I stedet gik jeg over til slankemad: masser af grøntsager, groft brød (og langs hen også brune ris og grove pasta, selvom det er lidt besværligt eftersom manden overhovedet ikke vil have det).. og vigtigst: de fleste aftenener er der overhovedet ikke mælkeprodukter i maden og jeg har fået lært at lave mad uden at have fedtet (den animalske fedt) som smagsgiver, men bruge krydderier, tomat og andre grøntsager samt løg, hvidløg og ting som balsamico, vin, soya sauce og chilipasta og sennep som smagsgivere.
Så ved at spise "slankemad" så har jeg lært en masse nye madlavningsteknikker og fået smag for madvarer jeg ikke brød mig om før (mest ovre i det sure: artiskokker og balsamico bare for at nævne nogle få).
Hvis jeg i stedet havde fortsat med at lave lasagne og mælkesovse omend i light-udgaver med light-produkter, så er jeg overbevist om at det vil blive meget sværere for mig at få hverdagsmaden til at fungere på sigt så jeg ikke bliver tyk igen.