sukkerafvænning - en hård dag

#1 af lobrina (slettet)

Hej hej.

Jeg er relativt ny herinde, og har indtil videre mest været på forummet på sidelinien, og har haft stor glæde af at læse alle jeres indlæg.
Mit mål med at bruge madital er, at hjælpe mig med at holde styr på hvad jeg indtager, for at begrænse mit sukkerforbrug. Jeg har efterhånden måttet erkende at jeg er afhængig af sukker, det være sig slik, chokolade, kage osv, og det sidste lange stykke tid har jeg bare ladet stå til, og kiloene er bare raslet på. Pludselig røg mit BMI op over 25, det har aldrig været så højt før, og det var det der trickede mig til at beslutte, at nu måtte der gøres noget. Jeg har slet ikke kunnet styre hvad jeg har puttet i hovedet af slik, kager, chokolade osv, og har også i høj grad brugt det som "trøst" hvis noget gik mig på. Det skal være slut nu. Men hold på hvor er det svært, og det er derfor jeg skriver dette indlæg, for at komme ud med alle de følelser og ubehag der følger med projektet.

De foregående par uger har jeg brugt på at prøve at vænne mig til tanken om at jeg nu skulle til at holde op med at spise søde sager, og samtidig begynde at spise sundt med masser af groft og grønt, for at få et stabilt blodsukker. Sidste uge begyndte jeg så at skære kraftigt ned på slikkeriet, for at starte lidt stille ud. Og denne uge har det så været alvor, min aftale med mig selv er, ingen sukker i form af slik, kager, chokolade, marcipan eller noget lignende.

Hold op hvor er det bare svært! I dag har især været helt for færdelig. Jeg har haft hovedpine hele dagen, været træt og uoplagt, sur og irritabel. Og det eneste jeg har kunnet tænke på, har været alt det lækre chokolade og slik jeg ikke må få. Mine tanker har været fyldt af det hele dagen, har ikke kunnet koncenterere mig om at lave noget fornuftigt. Det eneste jeg har haft lyst til er, at sætte mig med en god bog og en ordentlig skålfuld slik og så bare guffe derud af. Jeg har virkelig haft en følelse af, at det bare er det eneste der har kunnet gøre mig lykkelig i dag. Hvor er det grimt og ubehageligt, det er jo ligesom at være narkoman. Jeg havde ikke drømt om at man kunne få så stærke abstinenser. Hvor er det bare klamt at jeg sådan hat vænnet min krop til at den bare skal have sukker for at fungere.
I mit hoved har foregåetden vildeste dialog hele dagen. Den lille djævel der hele tiden har prøvet at lokke. Prøvet at komme med alle mulige latterlige undskyldninger for hvorfor jeg skulle bryde reglerne og bare spise løs. Fortalt, at en enkelt yankiebar skader jo ikke. Sagt at det hele kan være lige meget, og der er ikk enoget ved tilværelsen hvis ikke jeg må få slik og chokolade. Og så videre i den dur. Og så fornuften der har sagt den lille djævel imod, og fortalt den at jeg vil fortryde hvis jeg falder i.

Heldigvis har fornuften sejret, og jeg har ikke rørt noget sukker i dag. Jeg har ovenikøbet sagt nej tak til slik jeg blev budt, og ladet være med at tage af kagen til aftenskaffen. Jeg har også vværet i kvickly uden at gå amok i slikafdelingen. Så egentlig har der jo været mange små sejre, men alt den ubehag jeg har følt har nærmest overskygget det!

Bortset fra de her sukkerabstinenser har jeg ellers haft det rigtig godt med at begynde at spise sundt. Jeg nyder at spise en masse frugt og grønsager, og jeg kan mærke at min krop er glad for det. Men lige nu overskygger abstinenserne bare alt andet.

Puha, det blir et langt indlæg det her. Tak fordi du har givet dig tid til at læse mine tanker. Skriv gerne om dine egne erfaringer, hvis du også har været igennem en sukkerafvænning, eller evt er ved det.

Mange hilsener fra Lobrina

PS: nu har jeg tænkt mig at give mig selv en lille beløning, i form af et enkelt lille stykke rigtig god, økologisk, mørk chokolade, nyde det rigtig meget, og derefter rense munden med et lækkert stykke frugt(som jeg har læst herinde man kan gøre foor ikke at få lyst til mere), og så vil jeg føje det til dagens succeser, og forsøge at fortælle mig selv, at det bliver bedre i morgen, og endnu bedre i overmorgen, og dagen efter, hvis bare jeg holder ud.

#2 af bruger slettet

Åhhh har det på samme måde med min elskede pepsi max, men i modsætning til dig har jeg ikke nosser nok til at stoppe. Jeg bliver ved med at udskyde det, men er blevet inspireret af dit indlæg til virkelig at prøve at lade vær. Det er mere hvad man så skal. Jeg træner, spiser sundt, frugt og grønt osv., men kan simpelthen ikke droppe den elskede drik. Hvordan har du klaret det de dage? Hvad har du lavet i stedet for???

#3 af lobrina (slettet)

Tja... mest af alt har jeg vist gået rundt og lignet en tordensky, og været vrissen, ked af det, og frustreret. Så har jeg spist en hel del frugt, samt lidt mandler og den slags, været ude og løbe osv. Men ellers bare gået og blevet ved med at gentage for mig selv at jeg ikke skal spise noget slik eller lignende. Det er ikke spor sjovt, skulle jeg hilse og sige. Men jeg håber på at det bliver det.....

#4 af Razzmatazz (slettet)

lobrina - Rigtig godt indlæg! Og ja du har helt ret, det er utrolig klamt hvad man egentlig kan vænne sin krop til. Heldigvis er der håb forude, for du vil med tiden komme til at foretrække den gode sunde kost frem for det klamme fedtdrivende skidt mange putter i munden.
Jeg synes du har været meget dygtig! Du har al mulig grund til at fejre de sejre du allerede har (ikke belønne med slik, altså) og glæde dig over dig selv hver gang du gå forbi bageren, siger nej-tak til slik og kage, og hver gang du køber ind og kommer op til kassen med en indkøbsvogn fyldt med sunde frugter og lækre grøntsager. Man føler sig lidt god, kan jeg godt sige dig..

Held og lykke med sukkerafvænningen og vægttabet, du er på rette vej.

#5 af iakob

Razzmatazz: jeg tror ikke på at jeg vil komme til at foretrække frugt fremfor vingummier nogen sinde. Jeg er en slikmund og sådan er det. Hvis jeg vil holde et vægttab så bliver jeg nødt til at gøre mig klart at jeg kommer under administration resten af livet. Der vil aldrig komme et tidspunkt hvor folk sætter en skål chips eller chokolade foran mig og jeg så tænker: "Det har jeg ikke lyst til at spise".

Lobrina: Jeg havde også en sukkerafvænningsperiode i starten af min kur. Jeg tog det trinvist. Jeg fandt et specifikt problem (f.eks. fik jeg før næsten altid en stang - amagerstang eller lignende - efter frokost i kantinen) og så gjorde jeg noget ved det. Stangen blev erstattet af et lille stykke sødt frugt - at afslutte et måltid med sødt er jo godt fordi det giver smagsløgenen alle smagsoplevelserne og dermed får hjernen at vide at den er mættet rent smagsmæssigt.

Eller jeg opdagede at jeg tit gik og guffede af børnenes slikskab (hvoraf noget lå og flød på køkkenbordet) om eftermiddagen. Så gjorde jeg noget ved det - sørgede for at der ikke lå slik fremme og kikkede stort set ikke ind i skabet hvor slikket lå.

Jeg lavede tricks som at erstatte rigtig sukker med light produkter som tyggegummi og light fun saft (og efter en måneds tid kunne jeg så trappe ned på lightprodukterne). Jeg skrev ikke tyggegummi og fun saft ind, kan jeg huske - fordi jeg vidste det var en midlertidig foranstaltning og at spise tyggegummi var bedre end at spise lakridser og så gad jeg ikke se på en negativ effekt i madital. Jeg havde brug for positive reaktioner fra madital eller ingen reaktion :-)

Og ikke mindst så var der en lang, lang overgang hvor jeg hver aften belønnede mig med et lille stykke chokolade (5-10 gram mørk chilichokolade). Igen var kalorierne i det stykke ikke det vigtige - det vigtige var dels at jeg begrænsede mængden til et lille stykke og dels at jeg så ikke havde fodret sukker-monsteret hele dagen.

Så hvis du har brug for at spise en skål slik mens du læser en bog, så tillad dig selv den luksus i en periode. Vej slikket af og gem resten væk så du får en fornuftig, moderat størrelse portion. Og nyd så den skål slik efter en lang dag hvor du har måttet kæmpe mod dig selv.

Når du kan gå en hel dag uden at guffe slik og kager og uden at have sukkerabstinenser, så kan du fjerne lidt af slikket og erstatte det med et stykke frugt. Gør det i en uge eller to - og på den måde kan du trinvist erstatte den sidste rest daglig slik med frugt.

Der er jo ingen som siger du behøver at tage en kold tyrker. Min holdning var at hvis det blev for svært eller surt, så var risikoen for at jeg opgav så meget større. Det var bedre hvis jeg tog 1-3 måneder om at bryde slikspiser-mønstret og så var mere sikker på at nå i mål.

Jeg har lige fra starten sat mål på 1 kilo over 14 dage. Og med den vægt jeg havde dengang og med de spisevaner jeg startede ud med, så lykkedes det mig da aligevel at nå mine mål.

Idag er jeg kommet dertil hvor jeg rent faktisk *kan* sige nej til slik selvom jeg har lyst til at spise det. Og jeg får ikke længere fantastisk ondt af mig selv og føler mig snydt fordi jeg ikke fik slikket (jeg har en ugentlig slikdag så jeg ved at jeg nok skal få slik på et tidspunkt). Men jeg bliver da stadig lækkersulten hvis det står lige foran mig - jeg kan stadig ikke håndtere en langvarrig fristelse ret godt. Og hvis det er chips, så ... nå ja.. chips er bare min nemesis. Heldigvis er det så ikke så tit jeg bliver udsat for chips fristelsen.

Husk også at rose dig selv og husk at lægge mærke til dine sejre. Del evt dagen op i perioder - formiddag, frokost, tidlig eftermiddag, sen eftermiddag, aftensmad, aften og nat (hvis du har en tendens til at spise om natten). Lav et skema og sæt så grønne klatter når du overholder din plan og røde klatter hvis du ikke gør. En række grønne klatter kan give moraleboost. Og røde klatter betyder at du nok skal adressere nogle problemer og finde en løsning.

Husk at hvis du har planlagt at du gerne må spise f.eks. 20 gram vingummier om aftenen, så får du en grøn klat hvis du nøjes med de 20 gram. Og en rød hvis du spiser mere. Men lad være med at snyde dig for de 20 gram - spis dem uanset hvad fordi de er hverken en belønning og skal i hvert tilfælde ikke fungere som straf.

Hvis du falder i, så tænk over hvad der gik galt og hvad du skal gøre næste gang du er i samme situation - find realistiske løsninger. At eksersere rå viljestyrke er sjældent realistisk. Af aflede opmærksomheden er tit realistisk. Lad være med at hakke på dig selv og nedgøre dig selv hvis det går galt. Gik i stedet på alle de grønne klatter på skemaet og tænk: "Jeg kan jo godt. Det gik galt en enkelt gang, men jeg kan jo godt".

Og endeligt: hvis du falder i, så stop ulykken så hurtigt du opdager den. Efter nogle gange får man endda en slags sejrfølelse ud af at stoppe midt i noget uplanlagt spisning og så rejse sig op og gemme slikket langt langt væk, eller simpelthen smide det ud - helt ud i skraldespanden udenfor.

#6 af lobrina (slettet)

Tak for jeres kommentarer.
Det er jo altid rart at vide, at man ikke er den eneste i verden der har det sådan...
Iacob, grunden til at jeg mere eller mindre har valgt at tage en kold tyrker, er at jeg så ofte før har prøvet at skære langsomt ned, og det har aldrig virket. Altid er det gået galt, og jeg er langsomt begyndt at spise mere og mere igen. Ofte mere eller mindre ubevidst, eller hvordan man nu skal udtrykke det. Har været ret god til at nare mig selv til at tro, at den enkelte lille ting ikke gør noget eller tæller i den store sammenhæng. Men når så den enkelte ting bliver til 5 gange om dagen, eller mere, ja så tæller det jo, Og så sidder jeg pludselig i saksen igen. Så derfor har jeg nu valgt at prøve på den hårde måde. Selvfølgelig med modifikationer, f.eks. i form af et lille bitte stk god chokolade om aftenen eller lignende, men i hvert fald aldrig noget uplanlagt. Det er ikke skægt nu, men jeg håber på med tiden(forhåbentlig snart) at kunne mærke trangen forsvinde, og min krop føle sig bedre og bedre, når den for noget ordentligt brændstof at køre på, i stedet for sukker og fedt - og det er jo i sig selv en kæmpe beløning! Det er i hvert fald det jeg prøver at fokusere på...

Lobrina - som lige nu sidder og drømmer om romkugler, som er min allerstørste svaghed!

#7 af iakob

Hej Lobrina, jeg synes du skulle finde noget andet at lave end at drømme om romkugler. Gå en tur, læs nyheder på nettet, ryd op. Hvad som helst der kan få dig til at stoppe med at tænke på dem du ikke må tænke på.

Min allerstørste svaghed er chips. Jeg kan ikke tænkte på dem uden at få lyst til dem så dem har vi ikke haft i huset i over et halvt år (bortset fra en enkelt gang i efterårsferien og juleaften/nytårsaften). Lige nu har vi faktisk 2 poser liggende fordi min mand gerne vil have nogen når jeg ikke er til stede. Han må gerne guffe chips når jeg ikke er der, men jeg ville da foretrække at han ikke havde dem liggende før han spiste dem (evt gemte dem i sit skab eller andre steder hvor jeg ikke har noget at gøre) og at han efter spisningen bortskaffede alle former for bevismaterialer.

Nå.. men pointen var at jeg stort set ikke har tænkt på chips i næsten et halvt år fordi det jo bare ikke nytter noget. Tager jeg mig selv i at tænke på dem, så vender jeg tankerne mod noget andet. Man skal ikke dvæle ved tanker der tester ens vijlestyrke - den slags prøver er der nok af ude i virkeligheden.

#8 af lobrina (slettet)

Hej iakob. Hvor har du dog ret. Det er bare med at komme af med de tanker så snart de opstår :) Det var godt lige at blive mindet om det. Det lyder så let og logisk, men sådan er det bare ikke i virkeligeheden, man skal virkelig være opmærksom på det...
Men bortset fra det vil jeg da lige på plussiden tilføje, at jeg har det en del bedre i dag. Har f.eks. ikke nær så meget hovedpine, og føler mig langt mere energisk i dag. Har fået dejlig morgenmad og frokost, med masser af frugt og grønt og groft, og det føles rigtig godt. Og i dag lå der ingen romkugler eller kager på disken i kantinen og skreg til mig om at spise dem, hvilket også gjorde det lidt sjovere :) Alt i alt har det været nemmere at tænke positivt i dag, og fokusere på de gode ting er er ved at spise sundt og undgå slikket, selvom trangen stadig er stærk!

*Lobrina

#9 af KarinaHadsten (slettet)

Lobrina: Først vil jeg gerne sige at du selvfølgelig ikke er alene. Jeg tror vi er mange sukkerafhængige her på siden. Min store last er chokolade. Og de sidste par dage har jeg faktisk spist en del af det, men stadig tastet det ind og holdt mig under min magiske energigrænse. Men det har ikke været så tilfredsstillende fordi jeg faktisk ikke følte jeg helt havde magt til at sige nej. Så idag har jeg tænkt at NU skal det være slut igen. Jeg har nemlig haft det rigtig godt med at jeg KUNNE sige nej. Så det skal jeg kunne igen. Også selvom det ligger i skabet. Så idag er det ikke chokolade. Jeg har spist frugt i stedet og tager mig nok en kop kakao som erstatning senere.

Jeg har nemlig også valgt at afgifte mig selv gradvist. Jeg har fundet erstatninger, så samtidig med at jeg forsøger at bearbejde de følelser som giver trangen, så har jeg muligheden for at sige - hvis du holder dig fra det chokolade nu kan du senere tage en kop kakao. Også lidt det Iakob skriver med planlagt og uplanlagt spisning :-D

Held og lykke med det hele. Og forresten hovedpinen er jo et tegn på at din krop renser ud, så det er faktisk et godt tegn, selvom man har en fornemmelse af at den vil forsvinde hvis man tog noget sukker.

Kh Karina