Sidst, jeg besøgte min søster, havde hun lavet nogle små "lagkager" af kartoffel og selleri. Revne kartofler var blandet med æg og krydderier som til en kartoffelpandekage. Det havde hun så lagt i bunden, en tyk skive selleri ovenpå og så kartoffel øverst igen. De var rigtigt lækre som tilbehør til et stykke kød. Man kan eventuelt blande reven, rå rødbede i kartoffelmassen for at give det lidt farve.
Ellers kan du lave kartoffelpandekager, hvor en del eller al kartoflen er erstattet af selleri.
Du kan også stege stænger af selleri på panden med lidt eddike, skiver af squash og tomat og lade det simre ind til en relish, der kan serveres ved siden af. Den kunne faktisk også være lækker med lidt mango i...
#2 af claus (slettet)
Jeg har valgt at købe nakkefiletter - og vil ovnstege dem sammen med bagekartofler. Jeg overvejer dampede bønner eller gulerødder (evt marinerede a la dk-kogebogen.dk)
Men jeg har også købt en knoldselleri og den ved jeg ikke lige hvad jeg skal stille op med. Man kan skære den i terninger og putte den under stegen der ligger på en rist, eller bage terningerne for sig selv sammen med kartoflerne.
Men jeg har mere lyst til een eller anden lille lækker selleri-dims, selleri-mos eller sådan noget helt specielt (bagt selleri er ikke så sjælden her hos os selvom det nok er for gæsterne). Er der nogen der har en idé? Og kan man få det hele til at passe sammen?
Jeg ligger ellers inde med løg, gulerødder, frosne grønne bønner, tomater, mango frugt og madæbler samt diverse nødder og kerner. Men brugsen er ikke så langt væk.