Hvordan kom DU igang??

Du læser en tråd i debat > gode råd

#1
Hvordan kom DU igang??
Hejsa alle sammen

Jeg har nu kendt til denne hjemmeside i et par år (kan det passe..)
Men har ikke rigtig læst så meget i nogle af trådene, så hvis dette har været oppe før, så må I lige bære over med mig, ved dog heller ikke om det ligger rigtigt :-)

Men altså, jeg har nu op til flere gange prøvet både hel og halv hjertet at tabe mig, men det er så endnu ikke lykkedes.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan jer herinde er komme i gang, hvordan I motiverer jer, hvordan I kommer ud og træne og alt sådan noget.
Har I et billede af en meget tyk person hængende (evt. jer selv) eller nogle opmuntrende ord hængende, et billede af jer selv hvor i er tynde osv. Også gerne hvis I kan anbefale hvordan man kommer til at tænke anderledes og måske hvilke bøger/principper I benytter jer af.

Glæder mig til at høre fra jer, og til at blive inspireret :D
17 år9. september 2007 kl. 21:26
#2
re: Hvordan kom DU igang??
Der var flere årsager til at jeg kom igang. Dels blev jeg inviteret til en 25 års skolejubilæum med folk som jeg ikke har set siden de var 13-14 år gamle. Jeg opdagede at jeg gerne ville vise dem at det gik godt for mig og det at være overvægtig var altså ikke en del af den plan.
Dels så lå jeg lige på vippen til at blive svær overvægtig og da jeg har en skæv ryghvirvel så risikerer jeg invaliditet senere i livet hvis jeg ikke gør noget ved det (hvilket jeg så ikke havde gjort i 10+ år).
Dels så havde jeg lige fået den erfaring at man ikke engang *laver* bukser i min størrelse. Jeg er nemlig for kort til at passe tøj til store piger og for fed til at passe tøj til almindelige piger. Jeg surfede så på nettet efter bukser og opdagede at Lewis ikke engang lavede det.

Sådan fik jeg begyndt. Jeg har tidligere været medlem af slankerummet.dk - men de er begyndt at tage penge - så jeg ledte efter et andet sted - og fandt det her, hvilket passer enormt godt til mit temperament. Jeg har det rigtigt godt med at skulle registrere maden og prøve på at få smileys både ved energiunderskud og ved de andre ting.

Den måde jeg holder mig gejst oppe på er først og fremmest at sætte mål på 14 dage (1 kilo). Jeg vejer mig hver dag - men kikker mere på den generelle hældning af grafen end på de enkelte målinger (som kan have meget store udsving og derfor ikke kan bruges til noget). Men grafen giver mig noget at varme mig ved. Så jeg er dagligt herinde og kikke på mad/motion og vægt - samt disse forums.

En anden ting jeg har gjort er at være meget åbenhjertig omkring min kur. Jeg havde næsten fået een med på det hele ude på arbejde - hun sprang dog fra kuren men vil vist gerne fortsætte med motion (det kommer vi til). Jeg er begyndt at få kommentarer om at jeg har tabt mig - og det er dejligt.

En tredie ting er at jeg har købt Judith Becks bog om at tænke som en tynd person. Det er nu ikke helt lykkedes mig at følge hendes råd eller metode (måske gør jeg det - måske ikke) men hun har nogle gode pointer til at indarbejde gode spisevaner. Hendes første råd var at skrive alle ens grunde til at tabe sig op på et kort som man så læser mindst 2 gange om dagen. Det er et godt råd at man dagligt minder sig selv om hvorfor man gør det man gør.

Angående motion.. Det er den eneste smiley som jeg ikke arbejder på at være glad i en periode på 2 eller 4 uger. Jeg cykler 20 minutter på arbejde på en stationær cykel to gange om ugen - og alle ved jeg skal afsted og jeg har booket mig selv til møder så det står i min kalender. Desuden så overtalte jeg min kontormakker (hende jeg skrev om før) til at tage med til cyklingen. Hun har haft lidt travlt i de sidste 2 uger hvor hun ikke var med, men hun vidste jo at jeg skulle afsted. Endeligt har jeg meldt mig på et step-hold for begyndere. Så motion klarer jeg ved forpligtelser - ved at binde mig til aftaler med andre.

Jeg følger egentligt ikke nogen kur. Min idé er at spise så lidt at jeg taber mig - samtidigt med at jeg følger statens kostråd og dermed lægger nogle vaner som kan følge mig resten af livet. Jeg spiser nok lidt for meget frugt i forhold til grøntsager men får mine 600 gram frugt og grønt hver dag.

Jeg forsøger at blive min selvmedlidenhed kvit og tænke positivt. Det har Beck's bog hjulpet mig med. Jeg fik den anbefalet her på siden, faktisk. Og hvis du binder an med den, så vil jeg gerne være din coach - hvis du vil være min.

Her er et link til hvor jeg købte bogen:
bookdepository.co.uk
17 år10. september 2007 kl. 09:17
#3
re: Hvordan kom DU igang??
Hej CBRN
Jeg ved ikke præcis hvordan det skete men pludselig gik det op for mig at jeg er 28 år gammel og tyk. Det er jo meningsløst. Jeg kunne jo bare spise sundt og dyrke motion i stedet for!
Derfra gik det egentlig af sig selv. Jeg har prøvet mange gange før hvor det gik galt ,men denne gang er det gået helt af sig selv. Jeg synes træning er skønt og jeg har fået et helt andet forhold til mad. Jeg spiser simpelthen så sundt at jeg ikke selv helt fatter det *gg*

For at være helt ærlig er mit mål at få vaskebræt mave. Jeg ved godt det er urealistisk, for man skal have en usandsynligt lav fedt procent for at det lykkes. Men jeg vil så gerne! :D

Jeg håber virkelig du også finder motivationen. Jeg sidder ind i mellem og surfer på billeder af kvinder der ser ud som jeg gerne vil og det er meget inspirerende. Fx Fergie her palmbeachpost.com
17 år12. september 2007 kl. 22:48
#4
re: re: Hvordan kom DU igang??
Hej iakob.
Tak for dit svar :D. Det er rart at høre, hvad der motiverer andre :-). Jeg tror du har ret i, at man skal tænke positivt og ikke have medlidenhed med sig selv, men i stedet se fremad. Det tror jeg, også jeg skal til. Bare tænke positivt på, hvad man får ud af at tabe sig.
Og ja, det er nok en god ide, at tage 14 dage af gangen, også sætte sig små mål, der er til at overkomme, så man ikke så let hopper fra.

Jeg har også haft en fast aftale med en veninde, men den er desværre gledet i vasken. Men den skal jeg have op og køre igen og ellers skal jeg virkelig til at lave en meget fast aftale med mig selv.

Jeg regner ikke lige med at gå i gang med Becks boge lige nu, jeg har lånt en lignende bog på bibliotekt. Så den skal jeg tage mig sammen til at læse i. Hvis jeg på et senere tidspunkt begynder på den, skal jeg nok give lyd ;-)

Held og lykke fremover :-P
17 år13. september 2007 kl. 21:58
#5
re: re: Hvordan kom DU igang??
Hei RikkeLouise. Jeg synes da det lyder som et lækkert mål, at du ønsker dig et vaskebræt på et tidspunkt. Hvem vil ikke gerne det :-)

Jeg synes, det er rigtig dejligt at høre, at det kan lade sig gøre at man faktisk pludselig bliver motiveret for at tabe sig, også at det kan ske at man har prøvet nogle gange. Sådan håber jeg også at få det, men hvis det ikke kommer, så satser jeg virkelig på at jeg selv kan give mig den inspiration. Kunne godt være man lige skulle prøve at lure på linket ;-) Det må da helt sikkert give inspiration og lyst til at komme igang.

Held og lykke til dig fremover, og så er det bare i gang med mavebøjningerne - og hvad det ellers kræver at få vaskebræt :-D
17 år13. september 2007 kl. 22:04


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });