Overspisning.....Jeg spiser mine følelser.

#1 af Lisbeth D (slettet)

Da jeg holdt op med at ryge "programerede jeg hjernen: at ryge er ikke en mulighed"
Det kan jeg ikke gøre med mad, for noget skal vi jo have. Hvis jeg skal tabe mig skal jeg køre efter en snor udi sund og fedtfri mad. Og hvis jeg tillader mig et lille stk kage-chokolade mv ja så spiser jeg det HELE. Min hjerne skriger på resten, det ligger jo lige ude i køkkenet eller i fryseren. Jeg fryser nemlig for bedre at kunne modså......men jeg har microovn.....
Det er som om jeg smider ansvar fra mig og siger: så kan det også være lige meget....
Jeg har tænkt på at opsøge en NLP terapeut med speciale i hypnose. For at få rettet op de ubalancer der gør at jeg spiser på mine følelser.
Jeg er spændt på om du kan genkende noget at dette og måske kan vi finde gode fif til hinanden.
KH Lisbeth

#2 af Ulla Mikkelsen

Hej Lisbeth.
Hvor er det flot, at du er holdt op med at ryge, stort tillykke med det :O))

Dit problem med mad, er vi hvis mange der kan nikke genkendende til - Jeg er holdt helt op med at bage til fryseren, fordi der alligevel aldrig ligger noget, når vi får gæster :O((

Efter at jeg startede her i mad i tal, er jeg dog blevet rigtig god til, kun at tage et lille stykke kage, når vi er i byen - jeg har altid min egen marmelade (sukkerfri) og 2 stk. Wasa Runda kanel knækbrød med mig i tasken, som jeg så spiser først - Ide ??