”Vægttab fører ofte til vægtstigning” - Livslang indsats nødvendigt.

#1 af amazone (slettet)

Jeg stødte ind i den indkopierede artikel i dag og vil dele den med jer.
Jeg må indrømme, at jeg selv foretrækker at få sandheden at vide, selv om den er ubehagelig. For det ville være så fedt, hvis ting bare kunne ændres med et trylleslag eller en slankekur. Men som jeg læser artiklen, så er der ikke andet for end at acceptere, at har man først et problem, vil det følge en hele livet, og det vil være nødvendigt med livslang bevidst indsats ? her lige et citat af det, der for mig at se er konklusionen og som jeg vil forsøge at minde mig selv om:

?Alternativt skal livsstilsinterventionen være langt mere intensiv og langvarig, sandsynligvis livslang, for vedvarende at fremme de motiverende impulser (de psykiske faktorer) på bekostning af de biologiske. Intensiv fysisk aktivitet vil også være af stor betydning for at vedligeholde vægttabet.?


Vægttab fører ofte til vægtstigning
Lægehåndbogen
Hvorfor bliver vægttab så hyppigt fulgt af vægtstigning?
Overvægt er i færd med at blive en epidemi i vores del af verden. Markante ændringer i livsstil spiller en vigtig rolle for denne udvikling, vi spiser mere og vi spiser mere usund mad end før, men frem for alt er vi meget mindre fysisk aktive.
Næsten alle overvægtige ønsker at veje mindre. Samtidig viser forskning, at overvægtige, som prøver at tabe sig, kun formår at reducere kropsvægten 5-10% i løbet af 6-12 måneder. En opfølgning af disse personer viser, at de færreste formår at vedligeholde den nye lavere vægt, og med tiden går vægten ofte op igen.
Hvorfor er det så vanskeligt, at blive fedtet kvit, når vi så gerne vil det, og når vi desuden ved, at det udgør en alvorlig sundhedsrisiko? Og hvorfor er det lige så vanskeligt for en mand på 150 kg (med 70 kg overflødigt fedt) at tabe 10% af sin kropsvægt som for en mand på 90 kg (med kun 10 kg overflødig fedt)?
Hvad opnås ved intensive slankekure?
Vægttab kan opnås med livsstilsændringer som lavkaloridiæt og øget fysisk aktivitet, med eller uden tilskud af vægtreducerende medicin. Kun vægttab, som kan opretholdes i et år eller længere, synes at medføre positive sundhedseffekter.
Studier viser, at det maksimale vægttab opnås efter ca. seks måneder på slankekur. Fra seks måneder til ca. 12 måneder kan vægten holde sig nogenlunde stabil. Hvis slankekuren fortsættes, ses en langsom vægtstigning. Hvis slankekuren afsluttes, indtræder der almindeligvis en hurtig vægtstigning. De fleste vil efterhånden veje det samme eller mere end udgangsvægten.
Dette typiske vægttabsforløb optræder stort set uafhængigt af, hvordan du har slanket dig. Som regel opnås et vægttab på 5-8% efter 1 års slanking. Lægemidler kan øge dette vægttab med 2-4 kg.
Appetitregulering
Hjernen spiller en central rolle i kroppens energibalance. Hypotalamus er den del af hjernen, som styrer kroppens energiomsætning. Hypotalamus regulerer både måltid-til-måltids variation og dag-til-dag variation i energiindtaget, samt den mere langsigtede energibalance og dermed kropsvægten. Denne kontrol udøver hypotalamus ved at koordinere:
? Hormonelle og nervøse signaler fra mavetarmsystemet som aktiveres før, under og efter fødeindtagelsen
? Hormonsignaler, som afspejler fedtlagrernes størrelse
? Nerveforbindelser fra forhjernen - som kontrollerer blandt andet lyst og smag - og hjernestammen - som holder kontakten til fordøjelseskanalen
For nogle år siden opdagede forskere hormonet leptin. Leptin udskilles fra fedtceller i kroppen og cirkulerer i blodbanen i mængder, som afspejler fedtcellens indhold af triglycerid (fedtsyrer). Nerveceller i hypotalamus reagerer på leptinet i blodet. Under faste ses et hurtigt fald i blodets leptinniveau, hvilket hypotalamus registrerer og reagerer med hormonelle, nervøse og adfærdsmæssige ændringer, som stimulerer en øget næringsoptagelse igennem større madlyst, nedsat forbrænding og mere effektivt (mindre energikrævende) muskelarbejde. Efter fødeindtagelse, hvor leptinniveauet stiger, skifter aktiviteten til fordel for nedbrydende aktiviteter, det vil sige aktiviteter, som fører til øget energiforbrug.
Under visse omstændigheder kan energilagernes størrelse op- eller nedreguleres. F.eks. opreguleres vægten hos kvinden under graviditeten. Meget tyder på, at det er lettere at opregulere energilagrerne/vægten end at sænke dem. Kroppen og hjernen tilpasser sig hurtigt en øget kropsvægt. De høje leptinværdier, som skulle føre til aktiviteter, der modvirker vægtstigningen udebliver. Forskerne sammenligner dette med det, som sker hos overvægtige i forhold til hormonet insulin. Insulinet virker dårligere og der opstår type 2-diabetes - mekanismen betegnes insulinresistens. Tilsvarende ser det ud, til at vi kan have leptinresistens. Leptinet virker ikke længere forebyggende mod overvægt.
Når kroppen og hjernen har indstillet sig på et højere vægtniveau, vil hjernen uanset fedtvævets masse opfatte et vægttab som en trussel mod energireserverne og igangsætte opbyggende (anabole) processer, som stimulerer madlysten og nedsætter stofskiftet. Desuden nedsættes energiforbruget under motion og fysisk aktivitet, fordi musklerne finder mere effektive måder at arbejde på. Dette er tilpasningsmekanismer, som holder sig længe.
Fedtcellernes betydning
En mere omdiskuteret årsagsforklaring er betydningen af fedtcellernes størrelse og antal. Mennesket har evnen til at danne nye fedtceller i fedtvævet gennem hele livet. Det er vist, at fedtcellerne kun kan opnå en bestemt størrelse. Ved energioverskud som følge af for højt fødeindtag, dannes der derfor nye fedtceller. Ved svær overvægt vil der altid være et øget antal fedtceller i kroppen.
Ved et vægttab på 5-10% reduceres fedtmassen ved at triglyceridindholdet i cellerne falder, men der er ikke noget, som tyder på, at antallet af fedtceller reduceres. Fedtcellerne vil "forsvare" et vist niveau af triglycerid i cellerne på samme måde som hjernen vil forsvare en vis kropsstørrelse. Hvis man har dannet mange fedtceller, vil vægttabets størrelse og vedligeholdelse af vægttabet vanskeliggøres.
Biologi og psykologi
Aktiveringen af de beskrevne mekanismer, som hæmmer vægttab, synes at være uafhængig af, hvordan vægttabet opstod (diæt, motion, medikament), men udløses af den lavkaloriske tilstand og af selve vægttabet. Hertil kommer psykologiske og motiverende faktorer, som påvirker evnen til at opnå og vedligeholde et vægttab. Sandsynligvis er det de biologiske forklaringer (appetitstimulering, nedsat forbrænding, muskulær energiøkonomisering), som er de vigtigste.
Forebyggelse af overvægt og fedme er vigtigst
Vores viden om de forskellige mekanismer, som modvirker vægttab, understreger, at det vigtigste er at forebygge overvægt. For når der først er overvægt eller fedme, synes dette at være en kronisk tilstand, som det er vanskeligt at komme ud af.
Alternativt skal livsstilsinterventionen være langt mere intensiv og langvarig, sandsynligvis livslang, for vedvarende at fremme de motiverende impulser (de psykiske faktorer) på bekostning af de biologiske. Intensiv fysisk aktivitet vil også være af stor betydning for at vedligeholde vægttabet.
Kilder
Fagmedarbejdere
? Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
? Bjarne Lühr Hansen, ph.d., Syddansk Universitet, lektor, alm. prakt. læge, Odense
? Terje Johannessen, professor, dr. med.
? Ingard Løge, spesialist allmennmedisin
Datoer
? Publiceret: 15.10.2010
? Seneste redaktionelle revidering: 15.10.2010

laegehaandbogen.dk

#2 af viviskov

puha det var et deprimerende men godt indlæg......nå, men så må jeg jo bare leve sundt resten af mit liv! For jeg gider ikke blive tyk igen. Nu har jeg tabt 15 kg på 15 mdr og har næsten opnået min drømmevægt......gider ikke starte forfra om et år eller to! Det har været hårdt arbejde!!!

#3 af bruger slettet

God artikel, men det kommer ikke helt bag på mig.....der er jo en grund til at man ser folk tabe sig, for blot at tage det hele på igen. Men så ved vi da hvad vi skal resten af livet ;-)

#4 af mopsie

Jeg tror også at det er en god ide at forberede sig på dette. Det er det der menes med en livsstilsændring. Vi SKAL finde en måde vi kan leve på resten af vores liv.

Tanken kan samtidig være rigtig hård, jeg kan stadig godt få den tanke "at når jeg er færdig med at tabe mig..." Men det nytter ikke noget, og jeg kan lige så godt vende mig til ædegilderne og flyden på sofaen er noget der hører fortiden til.

#5 af tynd74

hej

start med at tænke : jeg vil være slank resten af mit liv ;-)

dette er en positiv tanke og kan sætte positiv handling i gang.

dette gjore jeg selv for 4 år siden, startede netop ud med denne sætning.

nu er det 4 år jeg kører på vedligehold

har hved hjælp af denne side smidt ( ikke tabt) for hvad man smider væk kan man ikke samle op igen ;-)

start vægt var 98,8 kg i november 2006


vægt nu 66kg

bare et godt råd :O)

#6 af Sannew (slettet)

Interessant artikel, men der er alligevel noget, der er underligt:

"Fra seks måneder til ca. 12 måneder kan vægten holde sig nogenlunde stabil. Hvis slankekuren fortsættes, ses en langsom vægtstigning. Hvis slankekuren afsluttes, indtræder der almindeligvis en hurtig vægtstigning. De fleste vil efterhånden veje det samme eller mere end udgangsvægten".

Det lyder jo lidt som om de siger at uanset hvad vil man begynde at tage på efter et år (eller før, hvis man standser en slankekur).

Da jeg var ýngre sagde man, at det gælder om at fastholde et vægttab i et år efter at man var færdig med at tage sig, så havde hjernen vænnet sig til at man vejede mindre. Det er også min egen erfaring. Da jeg var først i 20erne tabte jeg mig 20 kg, og den vægt holdt jeg uden problemer (og i det store og hele uden at tænke over det) i 20 år. Så skete der en masse og så tog jeg på igen.

Som Lise skriver - man skal ville det; og som mopsie siger, det duer ikke at falde tilbage i det gamle mønster. Men man KAN godt holde et vægttab.

#7 af calcit

jeg er desværrer meget enig...selvom det er hårdt at sluge jeg har selv tabt mig meget ca 5 gange over 30 år. Er nu 53 år.

Har fået forlavt stofskifte som blev udløst i forbindelse med voldsom stress. Vil godt i forbindelse med andre med forlavt stofskifte her evt. desværrer er det en udbredt opfattelse at får man piller så er alt godt intet er mere forkert......Uden at ønske at være negativ eller " spille klog" ser jeg mange her som jeg selv var blevet tyk efter børnefødsler m.m. . For mig er det og har været en livslang kamp som har skabt mange erfaringer ikke mindst omkrig respekten for sin krop for hvad var vi uden? desværrer er der mange fordomme fra det offentlige system og alment i befolkningen om at man nok sidder på sin flade dagen lang......og derfor er blevet tyk. Jeg har haft venner der var meget tynde som spiste langt mere end jeg hvilket de opdagede på fælles ferier. Har også venner som har været meget overvægtige og som nu midt i 40 erne mærker det i form af nye knæ og hofter det er min motivation for kanpen.Så ja her er jeg blot 20 år ældre end de fleste det er hårdt at sluge men kampen er desværrer livslang...og holde vægten et evigt problem.

#8 af amazone (slettet)

Jeg sætter lige informationerne ind her, da de heldigvis kan modificere de lidt skræmmende oplysninger, der står i førstnævnte artikel.
Der skal stadig foretages en livsstils-ændring, men med den nyeste forskning som hjælp, er det lettere at se, hvordan man gør det.

Den optimale kost mod fedme er fundet - 24.11.2010

Danske forskere konkluderer i verdens største kostundersøgelse, at proteinrig kost med lavt glykæmisk indeks er et yderst effektivt våben mod overvægt.

Midlet består blandt andet af flere magre kød- og mejeriprodukter og bønner, mens der skal være færre fint raffinerede stivelseskalorier som hvidt brød og polerede ris på bordet.


Knap 1000 voksne har deltaget i Diogenes, som er verdens største kostundersøgelse foretaget i otte europæiske lande... Resultaterne fra Diogenes viser, at de nuværende kostråd ikke er optimale til at forebygge vægtøgning hos overvægtige. En kost med et lidt højere proteinindhold og lavt glykæmisk indeks er tilsyneladende lettere at efterleve, og kan dokumenterbart sikre, at overvægtige, som har tabt sig, holder vægten.

Eksempel på en dagskost med højt proteinindhold og lavt glykæmisk indeks
Dagens måltider kunne se sådan ud, hvis man ønsker at spise en kost med højt indhold af protein og et lavt glykæmisk indeks:
Morgenmad: Mager A-38 med musli (uden tilsat sukker), groft knækbrød med mager ost, en appelsin.
Formiddag: Grøntsagsstænger og ostestænger af mager ost
Frokost: Fuldkornsrugbrød med magert kød- eller kyllingepålæg, makrel i tomat og diverse grønt
Eftermiddag: Fuldkornsrugbrød med mager leverpostej og agurk
Aften: Kalkunwok med kalkun, grøntsager og fuldkornspasta. Dertil Avocadosalat med fetaost og sukkerærter.

foodoflife.dk