Få en makker

#1 af SiriS (slettet)

Nu har jeg i måneder kæmpet for at få lettet måsen og komme ud at gå. Nogen perioder har det gået fint, men det har altså også været temmelig stille ind imellem. Indtil jeg i weekenden fik spurgt min teenagedatters venindes mor om hun vil være med til at gå. Og det har gjort en kæmpe forskel - både i motivation og distance! Vi kender ikke hinanden så godt i forvejen, men får snakket og pludselig er der gået næsten en time på de små veje og stier - det er altså skønt.

Jeg vidste det godt. Men alligevel troede jeg ikke at forskellen ville være så stor som den er.

Måske er det også det jeg trænger til i mit professionelle liv...

#2 af pandora1981 (slettet)

Tak for et indlæg med god inspiration.... Det kunne være, man skulle overveje det:-)

#3 af Frandsen1987 (slettet)

Jeg har som et af mine råd valgt, at jeg skal gå flere ture i løbet af ugen, men jeg har også vildt svært ved at komme afsted. To gange i denne uge har jeg så været nede i byen, jeg tog bussen derned, men da jeg skulle hjem igen valgte jeg at gå og vupti så havde jeg pludselig gået 45 min. Det er selvfølgelig ikke i vildt højt tempo, men rask gang og så er det jo bare fedt, når man alligevel er ude og skal hjem så man lidt "ikke planlagt" motion.

Jeg tager bussen på arbejde hver dag, har 10 km. hver vej. Men nogen gange hopper jeg af bussen et par stoppesteder før jeg egentligt behøver, og så går jeg resten af vejen hjem. Det er lidt nemmere, at tage sig sammen til frem for at skulle tage sig sammen til at komme afsted når man er kommet hjem og har fået sat sig i sofaen.

Bare lige en lille idé til at få gåturene ind i hverdagen uden, at man egentligt føler at man bruger en masse ekstra tid på det, man skal jo hjem på en eller anden måde :)