Lær at leve uden for meget mad

#1 af iakob

Se her: fpn.dk for en række gode råd.

#2 af Maurits (slettet)

Virkelig god artikel iakob.
Især beskrivelsen om at tænke tilbage på, hvornår overvægten begyndte. Min er meget tydeligt emotionelt betinget, idet jeg tog massivt eller dvs ti-tolv kilo på fra 60 kg til 72 kg da jeg flyttede hjemmefra og skulle klare mig selv i ny fremmed storby/nyt studie/nye venner/ 18 år gammel. Meget overvældende. Jeg kan huske, jeg sad på mit KLAMME værelse i et hus med 5 andre, og bare trøstespiste/overspiste slik kager og jeg ved ikke hvad. Dagens højdepunkt var, hvis de havde malaco slik poser på tilbud i føtex. Tæt på spiseforstyrret, det er der ingen tvivl om. Det er snart 10 år siden, jeg bor i skøn lejlighed, har et fedt job, dejlige venner og familie, men det der forcerede, tankeløse, trøstespisende, ikke-naturlige forhold til mad, har jeg taget med mig. Samt de endeløse op og ned gange i vægten pga. den klassiske ny-tager-jeg-mig-sammen-nu-tager-jeg-mig-ikke-sammen tilgang. Op og ned. Så frustrerende og hårdt for selvværdet og livet generelt. Følelsen af forladthed og ensomhed samt præstationsangst sidder stadig i mig og mit spisemønster - vel mere i spisemønstret, hvilket jo så går ud over mig... Det fylder i hvert fald stadigvæk alt for meget. Prisen for kandidaten....hehe. Nej det er nu alvorligt nok og en fin yderligere øjenåbner denne artikel. Det bliver sandsynligvis aldrig naturligt forholdet til mad, når først man har været ude ved kanten og vende, men det kan i hvert fald blive BEVIDST. Tak for link. God vind til alle.

Har egentlig været herinde tja måske halvanden år men aldrig som sådan brugt fora, men det er da helt terapeutisk at skrive sig tankerne ned bogstave for bogstave.

Er der andre, der sidder med de samme erfaringer, eller som jeg, nærmest kan sætte en dato og en livsbegivenhed/livsskifte på, hvornår præcis forholdet til maden begyndt at gå fra naturlig og til uhyggeligt følelsesmæssig medicin?

#3 af claus (slettet)

Jeg kan, præcis som Maurits, sætte datoen for, hvornår jeg befgyndte at vokse, til den gang, jeg flyttede hjemmefra. Men det skyldes nu ikke trøstespisning, men derimod, at da jeg flyttede hjemmefra og startede på mit studie mødte jeg en masse skønne mennesker og der var gang i den hele tiden.

Og da jeg er meget glad for mad og boede sammen med en flok rødder, der havde det på samme måde blev det alt for tit til bøffer og flødesovs. Der blev drukket rødvin til hverdag. Og så var vi selvfølgelig til fester 2-3 dage om ugen.

Så jeg er ikke i tvivl om, at hovedårsagen til min overvægt er alkohol - der er bare for mange kalorier i det stads. Men på en tæt andenplads som årsag kommer en enorm madglæde. Røde bøffer, bacon og fløde er nu engang mine livretter...

#4 af bruger slettet

Min overvægt begyndte også i årene fra barn til voksen. Mit har absolut ikke som sådan været emotionelt betinget; det har mere været at jeg lige pludselig ikke kunne spise alt det jeg havde lyst til, så det var slut med at spise de 4 krydderboller med ost, man var vant til; elelr det hjemmebagte brød og kage, der altid har været i mit barndomshjem, hvis ikke jeg ville ende i kategorien svært overvægtig. Jeg kan dog sætte datoen til tidligere. Mit var især de sidste par år i gymnasiet. Mange kilo røg også på i forbindelse med fester. Jeg har aldrig som sagt forbundet mad med følelser, mere som brændstof eller af kedsomhed, og har aldrig haft en sød tand. Derfor tror jeg også det var så relativt let for mig at lægge kosten om for et par år siden.

#5 af Anonym

Ja jeg var super tynd og meget aktiv.
Jeg begyndte at få meget kindelige former i de tidlige teenager år, med lille talje btor bart og hofter og det var jeg ikke glad for og ville gøre alt for at forholde mig "tynd" - eller nærmer se ud som de andre.

Jeg var på - spis kun banan i en uge osv. Det skal lige nævnes at jeg red hver dag i en time - 1.5 og cyklede omkring 40 km pr dag og var virkelig aktiv.
Men men man begynder jo også at dirkke i de år og dertil kommer tømmermænd - og opkast! AD, ja - men hvor blev maven flad og det var sådan det startet. og sådan holdt jeg mig flot og slank i 2 år, jeg havde 100% kontrol over vægten. Men da jeg flyttede hjemmefra stoppede jeg og så tog jeg på - 10 kg på 2 -3 mdr og har kæmpet lige siden og det er 9 år siden nu.
Jeg er ikke overvægtig men kunne godt undvære en 7 kg uden det ville gøre noget:-)
Nu prøver jeg så dette her og tæller kcal hver dag og holder mig under 1500 men syntes ikke der sker særlig meget, men men uanset hvad - så holder jeg mig fra sukker og spiser sundt, så det er da et plus!

#6 af anzhomg (slettet)

mit gik for første gang helt galt efter min konfirmation. jeg vejede dengang 67 kg ca. og på det tidspunkt vejede jeg også lidt for meget, men var dog samtidig høj. efter min konfirmation hvor pengene var væltet ind, brugte jeg dem ligeså hurtig som de kom. jeg brugte min. 50 kroner på slik hver eneste dag, nogengange 150kr. jeg åd hver dag en pose chips, drak cocio, energidrik, spiste chokolade - der er ikke grænser for, hvad jeg åd. 3 måneder efter var alle min konfirmationspenge ædt op og jeg var blevet 10 kg. tungere, men mit forhold til slik og chips var stadig det samme - jeg gik over til at spise krydderboller og lave vafler hver dag og på den måde var det det, der gjorde mig større efter. mit forhold til min mor blev dårligere, jeg forsømmede skolen, og det gik bare ned ad bakke. jeg begyndte simpelthen at trøstespise. jeg lider stadig ufatteligt meget med det - jeg kan æde og æde. og har faktisk også gjort det hele det sidste år. efter jeg i efteråret 2007 tog mig sammen med en vægt på 76,9 og kom ned på 63 kg inden sommerferien 2008. nu er jeg gået i fælden på efterskolen og startet ud med en vægt for 5 dage siden på 78,9 kg. nu skal den ned! jeg håber virkelig at jeg aldrig bliver sådan igen.. puha..

#7 af Frk Jakob (slettet)

Jeg tog 4 kg på da min kæreste var 2 måneder i USA og jeg boede alene i lejligheden. Så begyndte jeg på UNI og købte en bil, fordi jeg var lidt stresset. Så steg vægten nogle kg igen. Og så tror jeg at jeg landede i den der: " Nu er jeg jo blevet tyk igen, så kan det hele være lige meget"!! Jeg trivedes slet ikke på UNI og stoppede efter 8 måneder. Jeg havde et forløb hvor jeg ikke vidste hvad jeg skulle og jeg KEDEDE mig (keyword) og jeg tog lidt på igen. På nuværende tidspunkt havde jeg taget ca 10 kg på, jeg besluttede at færdiggøre en uddannelse, jeg tidliger var gået i gang med. Her var der daglig kage og fadøl :( Jeg tog 8 kg på yderligere og har altså fra januar 2009 vejet 18 kg mere end sommer 2007. SUK. At jeg ikke har tabt mig ed jeg skyldes at jeg keder migi hverdagen, jeg laver for lidt og spiser for meget. Så der skal mere indhold i mit liv, bedre planlægning af måltider og så går det helt af sig selv. Men der skal en indsats til, for at jeg ikke keder mig så meget. Men en rigtig god artikel, det er rart at få sat ord på.